Nordens Aarbog - 01.06.1923, Page 79

DET DANSKE S0NDERJYLLAND EFTER GENFORENINGEN
Embedsmænd her kunde komme i Betragtning, idet den tyske
Regering ikke havde fundet det opportunt at lade Befolkningen
styre af dens egne Sonner, men havde sendt, i Reglen haand-
faste Folk sydfra, herop som Embedsmænd, horte et stort Antal
underordnede h'unktionærer hjemme heroppe og er overgaaet i
dansk Tjeneste. Det samme gælder Præsterne og delvis Læ-
rerne. For Præsternes Vedkommende overlodes det i alle Sogne,
der ikke var præsteledige, til Sogneménighederne ved en fri Af-
stemning at afgore, om de uden Afstemning vilde beholde deres
Præst, eller om de onskede Præstevalg, i hvilket sidste Tilfælde
den hidtidige Præst havde Ret til ogsaa at lade sig opstille som
en af tre Ansogere. Resultatet er blevet, at ca 40 af de tysk-
uddannede Præster er blevet i deres Embeder, medens et noget
storre Antal Embeder, deriblandt de mange præsteledige, er besat
med Præster fra det gamle Land. Blandt dem, der faar Underr
stottelse fra den danske Stat, er de tysksindedes Repræsentant i
den danske Rigsdag, Pastor Schmidt fra Vodder. nu Medarbejder
ved det tyske Blad i Tonder.
Hvorledes er nu den administrative Overgang forlobet?
I det store og hele kan Danmark se med Tilfredshed paa,
hvorledes Embedsmændene i Sonderjylland har lost deres Op-
gave. Et stort og samvittighedsfuldt Arbejde er præsteret.
Porbavsende faa Fejl af Betydning synes begaaet. Politisk er
man optraadt korrekt, ens overfor dansksindede og tysksindede.
Her har det lettet meget, at det tysksindede Element i det Hele
er optrædt loyalt og besindigt.
Ogsaa Centraladministrationens Afgorelser vil sikkert kunne
staa for Kritik. Men een Ting har været uheldig, nemlig den
langsomme Ekspedition af mange Sager. Hovedskylden ligger
Vel nok hos det i Danmark herskende System med den stærke
Centralisation i Ministerierne. Dette System kan være udmærket
f°r Sagernes ensartede Behandling og formelt korrekte Afgorelse.
Men Sagernes Vej er langsom, de passerer fra det ene over-
fyldte Skrivebord til det andet, og Fjernheden fra den levende
Pag ger det vanskeligt for Ministerierne at skære igennem, hugge
Knuderne over. Og navnlig her i Overgangstiden, hvor talrige
Sager af ny Qg fremmed Art trængte sig paa, har den lang-
somme Ekspedition med »H0ring» af alle mulige Myndig-
heder, ofte vakt Jrritation og givet den ventende Befolkning det
77