Nordens Aarbog - 01.06.1923, Side 80

MARTIN HAMMERICH
Indtryk, at man i Danmark vanskeligt kunde faa en Besked.
Heldigt havde det sikkert været, om der — som oprindelig
tænkt — i Overgangstiden var bibeholdt et Organ, som skulde
lytte efter og have Myndighed til at tage Initiativet og yde sin
Medvirkning, hvor Hjulene slæbte paa. Af politiske Grunde
maatte imidlertid H. P. Hanssen, der —• upolitisk og for Sagens
Skyld, men uden forudgaaende Sanktion af de daværende Oppo-
sitionspartier — i 1919 havde ladet sig optage i det ellers radi-
kale Ministerium Zahle, i Marts 1920, da dette Ministerium faldt,
gaa af som Minister for sonderjyske Anliggender, og af politiske
Grunde blev han ikke optaget i Ministeriet Neergaard. Hans
Kontor fortsatte nogen Tid under Statsministeren men ophæve-
des, da det ikke kunde opnaa den Kompetence, som det fandt
fornoden. H. P. Hanssen har dog ikke været uden Forbindelse
med meget af det positive, der senere er sket, og efter at Son-
derjyderne siden Efteraaret 1920 er blevet repræsenteret i Rigs-
dagen, har ikke blot Lovgivningsmagten men ogsaa Ministerierne
kunnet hente Raad og Vejledning hos de sonderjyske Rigs-
dagsmænd.
Lytter man efter, hvad Befolkningen siger om den danske
Administration, saa vil man ofte hore Bemærkninger om, at
dette eller hint gik lettere, virkede hurtigere og navnlig var bil-
ligere i den tyske Tid end nu. Dog troer jeg, at naar man
horer nojere efter paa Tonefaldet, saa er Kritiken ikke altid saa
dybtgaaende men skyldes noget i den tyske Tid hos Sonder-
jyderne udviklet Tilbojelighed til at kritisere og prikke lidt til
Ovrigheden. De overtænker ikke, at de derved kan vække nogen
Bitterhed hos de Embedsmænd, som med en god Vilje til at
gore deres Bedste har taget Arbejdet op hernede. Nogen Tid
vil der gaa, foi; de saa længe adskilte Dele af det danske Folk
helt forstaar hinandens Sind og Væsen.
Et Forhold, som, naar Status helt skal gores op, ikke kan
lades uomtalt, er den uheldige Virkning, det har haft, at der
mellem de privat praktiserende Jurister — Sagforere og Dom-
merfuldmægtige — som sogte til Sonderjylland, har været nogle
uheldige Elementer, der har misbrugt Befolkningens Tillid. I
ethvert Land kender man vist den Type af forhutlede Jurister,
som flytter fra Sted til Sted, hvor de mener, at der er en
Chance. Blot Skade, at Sonderjylland ikke blev spærret for dem!
78