Nordens Aarbog - 01.06.1923, Side 84

MARTIN IIAMMERICH
holdene i det gamle Land. Medens man, blandt andet belært
ved Frankrigs Erfaringer fra Elsass, ikke fandt det hensigtsmæs-
sigt at foretage en ligefrem Omveksling af Mark til Kroner efter
en bestemt Kurs, oprettede Staten en saakaldet »Udligningskasse»,
som efter faste Regler ydede Smaakapitalister, hvis Formue ved
Markens Kursfald eller andre af Krigen forvoldte Aarsager var
forringet, en Godtgorelse, enten i Form af en kontant Pengesum
eller i Form af en aarlig Renteudbetaling i Kroner. Af Udlig-
ningskassen, som har gennemfort sit Arbejde ganske objektivt,
er udbetalt 59 Millioner Kroner til ialt c. 21 000 Smaakapitalister.
Foruden denne sociale Foranstaltning har Staten overtaget For-
sorgen for de sonderjyske Krigsinvalider, der aarlig har kostet
over 5 Millioner Kroner. Her kan bemærkes, at en privat In-
stitution, den sonderjyske Fond, ogsaa i forste Række anvender
sine indsamlede Midler, ca 7 Millioner Kroner, til at hjælpe de
krigsramte.
Betydelige Kronebelob blev straks ved Kronemontens Ind-
forelse stillet til Raadighed for Banker, Sparekasser og Kommu-
ner, og Staten oprettede en særlig Laanekasse til Hjælp for
Handlende, Haandværkere og Landmænd, som ikke ad anden
Vej kunde skafife sig Midler til Fortsættelsen af deres Næringsvej-
Ved Oprettelsen af en ny Kreditforening i Haderslev, som
allerede udviser en Udlaanssum paa ca 100 Millioner Kroner, og
ved at ogsaa forskellige andre Kreditforeninger har faaet Ret til
at udstrække deres Virksomhed til Sonderjylland, er den forste
Tids rigelige Eftersporgsel efter danske Kroner imodekommet og
i det væsentlige afhjulpet.
Godt er det, at Sonderjyderne har kunnet laane, men bedre
var det, om de ikke havde behovet at laane saa meget, som de
har gjort. Den tidlige Ombytning af Marklaanene med Krone-
laan og det voldsomme Prisfald, som kom kort efter, at Besæt-
ningerne igen var blevet foroget, har bevirket, at de fleste
Landmænd nu har en lige saa stor, og mange en storre Krone-
gæld, end de for havde Markgæld. Og da der vistnok mange
Steder forestaar en dyr Omlægning af Driften, navnlig paa Ves-
teregnen, hvor den enkle Græsningsdrift maa omlægges til en
mere intensiv Drift med Mejeriprodukter og Svineavl for Ojei
vil det forstaas, at mange med nogen Bekymring ser de kom-
mende Tider i Mode.
82