Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 85

DET DANSKE S0NDERJYIXAND EFTER GENFORENINGEN
Noget nedslaaende er en Sammenligning af disse Forhold
nied Forholdene Syd for Grænsen, hvor Bonderne paa Grund
af Markprioriteternes Værdiloshed sidder med deres Gaarde gæld-
fri, og hvor Skatterne hidtil har været relativt lave.
Forholdsvis bedre er det gaaet Byerhvervene. Byerne har
en efter deres Opland passende Storrelse og af store industrielle
Virksomheder er der kun faa.
Vel led mange Handlende, som havde faaet fyldt deres
Varelagre, store Tab, da Lagrene pludselig faldt stærkt i Værdi,
og en Overgang generedes baade de og Haandværkerne ved
Konkurrencen fra det nære Flensborg, hvor Folk fra Nordslesvig
let kunde tage hen og gore billige Indkob. Dette Forhold har
imidlertid ændret sig. Ikke ringe privat og navnlig meget offent-
ligt Arbejde er sat i Gang. De offentlige Bygninger er blevet
istandsat og indrettet til dansk Brug, de odelagte Veje for-
bedret. Betydelige Bevillinger er givet til Anlæg af Havne og
andet. I en nær Fremtid vil man antagelig gaa i Gang med
Omlægning af Jernbanenettet, som altid har været upraktisk og
kun daarligt korresponderer med de ovrige danske Jernbaner.
Naar man medregner den Sum af ioi Millioner Kroner, som
den danske Stat i Henhold til Versaillestraktaten har maattet
betale til Ententemagtene, dels for Erhvervelsen af offentlig Ejen-
dom i de sonderjyske Landsdele, dels for Overtagelsen af en
Del af Tysklands og Projsens Statsgæld, vil det vise sig at de
Belob, som den danske Stat hidtil har udbetalt paa Genfore-
ningens Konto, betydeligt overstiger 200 Millioner Kroner.
4.. Mindretallets Retsstilling. Af mere almen Interesse end
meget af det foregaaende er sikkert Sporgsmaalet om, hvorledes
Danmark har stillet sig overfor det tysksindede Mindretal.
En nordisk Læsekreds behover man ikke at fortælle, at det
danske Samfund er yderlig demokratisk. Naar det derfor op-
lyses, at Grundloven og alle de andre Frihedslove er bragt til
at gælde i de sonderjyske Landsdele, og at der ikke er givet
en eneste Undtagelsesbestemmelse, hvorved tysksindede Stats-
borgere fratages nogen Ret, som tilkommer alle andre danske
Statsborgere, vil det forstaas, at de tysksindede ikke blot kan
forme deres Privatliv, som de vil, men at de ogsaa — indenfor
den almindelige Lovgivnings vide Rammer — kan tale, skrive
83