Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 86

MARTIN HAMMERICH
og trykke frit, ligesom de paa alle offentlige Omraader: politisk,
kommunalt, socialt o. s. v. har Lejlighed til at blive repræsen-
teret i Forhold til deres Tal og gore sig gældende efter deres
Evner.
Heller ikke faktisk er de i nogen Henseende tilsidesat. Som
Eksempel paa det Hensyn, man har taget til dem, kan anfores,
at der ved en særlig Lovbestemmelse forud for Rigsdagsvalget
1920 aabnedes dem Mulighed for at gaa til Valg som Parti (det
saakaldte slesvigske Parti) tiltrods for, at de ikke raadede over
det Antal Stemmer, som Valgloven ellers kræver, for at et nyt
Parti kan komme i Betragtning. Ogsaa paa det kulturelle Om-
raade er den almindelige danske Lovgivning frisindet. Indenfor
dens Ramme kan Mindretallet frit etablere en Undervisning for
deres Born paa det Sprog og med det Indhold, som dets tyske
Sympatier giver det Trang til. Faktisk findes der ogsaa saa-
danne tyske Privatskoler, for Ojeblikket 6 med ialt ca 350 Ele-
ver. Disse Skoler kan endda som andre Privatskoler i Landet
faa Tilskud fra den danske Stat. En Del Born undervises hjemme
af Forældre eller Privatlærere.
Ligeledes kan Mindretallet oprette egne Frimenigheder, og
den enkelte kan ved Losning af Sognebaand slutte sig til en
anden Menighed end det hjemlige Sogns.
Danmark har imidlertid ikke nojedes med at præsentere det
tysksindede Mindretal for den her omtalte almindelige Lovgiv-
ning men har, af Hensyn til dette Mindretal, givet en Række
for de nye Landsdele specielle Bestemmelser, navnlig vedrorende
Sproget i Skole, Kirke og Retssal.
Selvom det ikke er nodvendigt, bor disse Bestemmelser ses
paa den Baggrund, at paa Landet nærved 100 % og i Byerne
langt den overvejende Del af Befolkningen har Dansk som Hjem-
mesprog.
Det kan ogsaa være naturligt at bringe i Erindring, at der
i den tyske Tid ikke gaves de danske Born i Nordslesvig een
Times Undervisning i Dansk eller paa Dansk (bortset fra nogle
Religionstimer hist og her), og at Oprettelsen af danske Privat-
skoler ikke blev tilladt.
Paa Skoleomraadet er Vilkaarene nu folgende:
I Kobstæderne er Folkeskolen delt i 2 Afdelinger, hvoraf
den ene har dansk, den anden tysk Undervisningssprog, og For-
84