Nordens Aarbog - 01.06.1923, Page 117
ISLANDS LANDBRUG
Den eneste Dyrkning af Jorden gennem iVarhundreder be-
stod i at sprede den daarlig opbevarede Godning ud over Tunet,
med storre eller mindre Virkning for de hyppigt meget tuede og
ujævne Tun, — alt efter Jordens Beskaffenhed. Og da man i
de fleste Tilfælde valgte en ret tor Fastmarksgrund til Bygge-
plads, er gerne en Del af Tunet tor og sund Jordbund. Men
i de lavt liggende Egne, hvor det meste af Terrænet er Moser,
blev Tunenes Udstrækning mange Steder meget ringe.
T Længden medforte Menneskenes Indgriben i Naturens Hus-
holdning ret alvorlige Kalamiteter for Landbruget. De mest
iojnefaldende og vel nok de alvorligste blev Birkeskovenes Ode-
læggelse. Der er al Grund til at tro at en væsentlig Del af
Fastmarksjorden i Lavland og Dale har ved Landets Bebyggelse
været skov- el. kratbevokset. De sorgelige Rester strække sig
nu over c:a 120 mil. At den skaanselslose Brændehugning i
Birkeskovene medforte deres Odelæggelse, skyldes ikke udeluk-
kende Landets barske Klima og de ugunstige Vækstbetingelser
af den Grund, samt Udganger-Faarenes og Kreaturernes Konsu-
mering af Knoppe og Skud. En væsentlig Del af Odelæggelsen
skyides Jordbundens Beskaffenhed.
Landets vulkanske Natur og ustadige Klima, som fremmer
Bjergarternes Forvitring, bevirker at Lavlande og Dale hvor
Vandstanden ikke vedligeholder Mosedannelsen er bedækkede af
et mere eller mindre tykt Loss-lignende Lag, hvis Mægtighed i
Nærheden af virksomme Vulkaner naar op til 5—6 Meters Hojde.
Naar Vegetationen gaar ud af en eller anden Grund paa
saadan »tilfort» finkornet Jordbund, hvad enten det sker ved
Brændehugning og Trækulstilberedning eller andre Foreteel-
ser af Menneske eller Dyr, — eller ogsaa ved at Græsset, som
voksede i den forhenværende Skovbund, ikke i Længden kan
bemægtige sig Jordbundens Næringsstoffer da man stadig driver
Rovdrift ved aarlig Græsning eller Slaat, saa faar Vinden igen Tag
i den bare Jord som da med Tiden ryger væk, indtil den blot-
tede Grusmark eller Lava-undergrund staar tilbage. Hvor Vinden
ikke har bortfort den forrige Skovbund, er den mange Steder be-
dækket med Hedevegetation, — Skovbundens frugtbare Jordsmon
forvandlet til tarvelig »Maar» formation.
Ved Folks Uvidenhed og Skodesloshed er dette sket i storre
Udstrækning end det for Fremtiden kan blive Tilfældet, da man