Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 118

VAI.TÝR STEFANSSON
nu har faaet öjnene op for Faren, dens Aarsager og Midlerne
derimod. Men man har ogsaa lært at denne Jordbund, — hvor
den endnu har holdt sig, er et Skatkammer som Fremtidens
Generationer kan nyde godt af. En stor Del af den Jord, man
for Fremtiden dyrker, er Moser, som i hoj grad har nydt godt af
det »tillforte> Materiale fra Vind og Vulkaner og modtaget det til
Opbevaring til dem som tager fat og dræner dem. Landbrugets
Rovdrift havde i hoj Grad bedre Betingelser medens den baseredes
for stor Del paa skovbevokset eller ikke udpint Fastmark, end
naar den maatte ty mere til Moser hvor Vegetationen hverken kan
tilegne sig Næring fra det vindforte Stov eller de i Jordbunden gemte
Stoffe paa Grund af Vand — undtagen der hvor Tilforselen af
Slam er betydelig, som i Flodernes Deltalandskaber o. lign. Steder.
Tillbagegang i Landets Frodighed medforte Indskrænkning
af Bebyggelsen. Gaardene blev færre og Befolkningen maatte
ty til Havet for at faa sit nodvendige Udkomme, hvor daarligt og
usikkert end det var, mens Fartojerne kun var smaa Robaade. Selv
mindre Uregelmæssigheder i Vejrlig og Græsvækst medforte gerne
Hunger og Elendighed, — da Monopolhandel og andre Anord-
ninger gjorde sit til at holde Befolkningen i Nærheden af det
absulute Eksistens-Minimum.
Ved Slutningen af det 18 Aarhundrede regner man at de
forladte saakaldte »0degaardes» Antal har været over 3 000
hvilket er et anseeligt Tal, da Gaardenes Antal nu er c:a 6 500.
Med Ödegaardenes Antal som Baggrund, samt den Kends-
gerning, at Folketallet gik ned, er det naturligt, at Regeringen
og Landets Myndigheder i den senere Halvdel av det 18 Aar-
hundrede har med Bekymring set Landets Fremtid i Mode.
Det praktiske Resultat af de Bestræbelser der blev gjort i
det 18 Aarh. og omkr. Aarhundreskiftet 1800 for at oge Folkets
Velstand og okonomiske Selvstændighed var hovedsagelig Op-
muntring og Vejledning til Havebrugets Fremme; Dyrkning af
Kartoffler og Rodfrugter. Senere kom den gradvise Lettelse af
Monopolhandelens Aag. Men skont Befolkningens Kaar nok be-
dredes i Lobet av det 19 Aarhundrede, gik det meget langsomt
med Landets forogede Opdyrkning og Produktion.
Folkets Opvaagnen i den sidste Halvdel af det 19 Aarhun-
drede, fra de forrige Aarhundreders Fattigdom og Slovhed, bi-
drog mindre til teknisk-okonomiske Fremskridt, end til at Be-