Nordens Aarbog - 01.06.1923, Side 127

ISLANDS LANDBRUG
Vaegt paa mindst mulig Foderbrug — er deres Behandling bleven
meget forbedret i den senere Tid.
Faareavlen drives saaledes at Lammene fodes om Foraaret.
Ile voksne Faar klippes i Begyndelsen af Juli. Et Faars Ulddække
vejer i — ir/4 kg. Hvis man ikke holder Malkefaar, hvilket er
forskelligt fra Aar til Aar samt i de forskellige Egne, bliver hele
Faarebesætningen efter Klipningen drevet paa >'Fjeldgræsgangene»,
vidtstrakte »Almindinger» som for det meste ligger udenfor, eller
rettere sagt, hojere end de egentlig beboede Egne, eller de
ligger i de mellemliggende Fjelde mellem Dalbygderhe. Alle
Faar er mærkede véd 0remerker, som bestaar af forskelligt for-
mede Snit i 0ret, særskilte for hver Ejer da de ellers er nærmest
værdilos Ejendom. I Slutningen af September udkommanderes
en væsentlig Del af Bygdernes Mandskab for ved systematisk
Gennemsogning af »Fjeldgræsgangene» at faa alle Faar tillige med
de derværende Ungheste drevet til Bygderne. Bremærkerne er
da det eneste lovbeskyttede Middel til at bevise sin Ejendomsret.
Disse »Faaresamlinger» om Efteraaret foretages efter gamle form-
faste sRegler — og er et' interessant Eksempel paa, hvorledes
Driftsformer kan drive Folk til praktisk Samarbejde.
Éfter at Faarene er samlede begýnder »Slagtetiden». Lam-
mene fra Foraaret som har fulgt Moderfaarene Sommeren over,
{dilkar d. e. Dielam i Modsætning til de saakaldte »Fjeldlam», som
er separeret fra Moderen, der holdes hjemme til Malkning) har
en gennemsnitlig Kodvægt af 14 kg. (fra 8—20 kg.). Fjeldlam-
menes gennemsnitlige Kodvægt er gerne en Del mindre.
Foderforbruget til de Faar som »overvintrer», er meget for-
skellig i de forskellige Egne samt efter vejrliget i de forsk.
Vintre, alt efter Snedækkets Varighed og Mulighederne for Vin-
tergræsning. Hvor de er bedst, behover Faarene meget ringe
Foder, gennemsnitlig 10—20 kg. Engho Vinteren over. Men andre
Steder maa man forsyne sig med henved 200 kg. Engho pr.
Faar. Adgangen til Enghoet paa de udyrkede Moser og Marker
er jo ogsaa meget forskellig.
For Tiden er Hestens Stilling ret besynderlig i det islandske
Landbrug, sammenlignet med andre Lande. Som det eneste Be-
fordringsmiddel indenlands, indtil den endnu ret mangelfulde Kyst-
fart blev oprettet, kan den regnes fremfor andet som Bæreren
af Landets Kultur. Uden den havde alt Samkvem været yderst
125