Nordens Aarbog - 01.06.1923, Qupperneq 129

ISLANDS LANDBRUG
har i mange Maader tillempet sig efter hinanden, og i Fæliesskab
efter Landets Livsvilkaar.
Foruden den egentlige Landbrugsdrift har man mange Steder
anseelige aarlige Bi-Indtægter ved Fiskeri inde paa Fjordene,
Lakse- og Forrellefangst i Elve og Indsoer, Sælhundefangst og
Dunvær ved Stranden, — ja endog enkelte Steder ved Opdræt
af Ræve for Pelsens Skyld, og fiere andre Ting. Som ret natur-
ligt, naar man tager i Betragtning at Dyrkningen af Jorden
er mangelfuld og den Opfattelse derfor meget almindelig, at man
skal og kan »hoste uden at saa», er Blikket meget aarvaagent
overfor alle saadanne Muligheder for Indtægter af Naturydelser,
saaledes at man sine Steder fristes til at tro, at deres Gavn over-
vurderes, — hvis den, Tid, der medgik dertil, kunde bruges i
Landbrugets, — Jorddyrkningens Tjeneste.
Hovedvanskelighederne for den islandske Landmand for Tiden
maa dog soges i hans ydre Livsbetingelser. Vi maa bode for
Forfædrenes skaanselslose Plyndring af Landets oprindelige Goder.
Og de forholdsvis smaa dyrkede Pletter, Tunene, er den eneste
varigfe Arv fra deres Haand den nuværende Generation har faaet,
— foruden de faa godt byggede Gaarde. De fleste Bygninger paa
Landet var yderst elendige indtil for faa Decennier siden.
Den islandske Landmand, avskaaren fra at faa brugbart
Kapital, har- været, og er endnu henvist til at hente en væsentlig
Del af det nodvendige Foder paa de sparsomt bevoksede Udenge.
Det forholdsvis daarlige Foder, mange af Engene giver, er et
usselt Tillægsfoder, naar man vil bruge Vintergræsningen, men
dog samtidig soger ved bedre Behandling bl. a. at forbedre sin
Race. Dette er hovedsagelig Tilfældet med Faareavlen.
Ifnghoet bliver i Grunden dyrt Foder — og dermed Produk-
tionen —, naar dertil kommer lang og vanskelig Transport til
og fra Handelsstedet.
Nu for Tiden er det Faareavlen, som giver den meste Ek
sport. Men dens Produkter falder kun to Gange om Aaret;
Uld om Foraaret, Kod og Skind om Efteraaret. Alle, som har
set og kendt begge Dele, kan domme om, hvor stor Forskel
det i Virkcligheden er for en Drift, hver Uge eller hver Dag i
Aaret at producere et eller andet til Salg, eller at henleve det
meste af Aaret uden at være i nogen som heist Handelsfunk-
tion. Det forste virker som en stadig Drivfjeder til Omtanke og
12 7