Nordens Aarbog - 01.06.1923, Page 143

N O I< O
UM TALEMÁL OG SKRIFTMÁL
SERLEG I NOREG.
Af Professor KNUT LlEST0[..
I si bok »Storhetstid» (1922) hev Hans E. Kinck jamfort
stilen i dei gamle ættesogone med Kongespegelen: »Læg den bok
[KongespeiletJ ved siden av en gammel forsterangs saga og lytT
Kongespeilet kan lœses. Det er det nye. Og læses flytende.
Sagaen kan ikke det: den maa sies; til den trænges al mundt-
lighetens apparat, som pause, stemmeskift, oiekastet, minen o. s. v.
Kongespeilet trænger ingenting av dette. Ordrik, u-knap; og
parataksen ganske forlatt — fremstillingen skrider som en rigtig
god oversættelse fra latin eller fra et fremmed sprog, baaret av-
sted som paa langelige dynninger.»
Her rorer Kinck ved eit fænomen som moter ein alle stader
i den germanske verdi: latinen set sine merke pá litteraturen i
folkemáli. Latinen var lenge den mektugaste, var »bokmálet»
par excellence i mange hundrad ár etter at folkemáli hadde
vunne seg eit heller breidt rom i bokheimen. Latinen og folke-
máli stod lenge jamsides, og dá latinen etter kvart seig i bak-
grunnen, skjedde det ikkje utan at han sette djupe spor etter seg.
Han levde vidare, ikkje berre i alle dei einskilde ord som folke-
máli lánte, men ofte ogso i sétningsbygnaden, i tankeformi. Me
fekk ymse slag stil som stundom kunde sjá ut som han skulde
vera kalkera yver latinen: avhandlingsstilen, dokumentstilen, kan-
cellistilen, departementsstilen.
Um det ikkje nettupp var sjolve latinen som dei med fullt
medvit gjorde til fyrebilete, so sokte dei i alle fall ikkje utgangs-
punktet i det talemálet som skrifti skulde vera eit bilete av. I