Nordens Aarbog - 01.06.1923, Qupperneq 161

FREDRTK BAJER
om at meddele Indbydelsen ved Begyndelsen af et Mode. Han gjorde
det. Men en undertrykt Haanlatter gik igennem Tinget. Det var
den Gang. Fredrik Bajer blev da ogsaa eneste danske Deltager í
Paris. Men paa Konferencen i London næste Aar ledsagedes han af
Herman Bing, og efter Hjemkomsten besluttede de at prove' paa at
faa stiftet en dansk interparlamentarisk Gruppe. Begyndelsen var svær..
Naar Fredrik Bajer gik omkring i Folketinget fra Plads til Plads for
at faa Indmeldelser i Gruppen, raabte man undertiden efter ham:
5>Naa, gaar De der med Verdensfreden?» Men hans Energi og taal-
modige Udholdenhed overvandt tilsidst Modstanden eller rettere sagt
Ligegyldigheden. Nu er, som bekendt, næsten alle danske Rigsdag-
mænd Medlemmer af den interparlamentariske Gruppe. Bajer beklædte
fra forste Færd Posten som Grupperis Sekretær og udfoldede i denne
Egenskab en fra alle Sider anerkendt ihærdig og fortjenstfuld Virk-
somhed. Hans indgaaende Kendskab til Fredsbevægelsen og hans
personlige Forbindelser med fremtrædende Parlamentarikere i andre
Lande gavnede saavel Gruppen som dens enkelte Medlemmer i over-
ordentlig Grad. Man gik ikke forgæves til ham, naar det gjaldt at
faa klare og korrekte Oplysninger om internationale Forhold. Af stor
Betydning var ogsaa den righoldige Skriftsamling vedrorende Freds-
sagens Gang i de forskellige Lande, som det gennem mange Aars
utrættelig fortsat Arbejde lykkedes ham at tilvejebringe, og som han
stillede til Raadighed for Gruppens Medlemmer.
Fredrik Bajers interparlamentariske Virksomhed afbrodes ikke,
da han i 1895 ophorte at være Folketingsmand. Ingen kunde tænke
sig at undvære hans store Erfaring, provede Dygtighed og ukuelige
Arbejdsiver. Baade hjemme og ude paa de interparlamentariske Kon-
ferencer ikke mindre end paa Verdensfredskongresserne var hans An-
seelse og Indflydelse i stadig Vækst.
Som allerede nævnt havde han med Held deltaget i Bestræbelserne
for at knytte et nærmere Samarbejde mellem danske, norske og svenske
Fredsvenner gennem nordiske Fredsmoder, af hvilke det ferste fandt
Sted i Göteborg 1884. I Lighed hermed var det ham magtpaaliggende
ogsaa at faa tilvejebragt fastere Forbindelser mellem de nordiske Inter-
^arlamentarikere. Atter og atter fremsatte han Tanken om, at der
indenfor den store interparlamentariske Union burde dannes et snævrere
nordisk Forbund, som kunde tjene til at fremme Forstaaelsen og Ud-
viklingen af fællesnordiske Interesser. Hvor nærliggende og naturlig
denne Tanke end skulde synes at være, trak det dog ud med dens
Virkeliggorelse. Og Udsigterne til at faa Sagen bragt i Orden for-
morknedes yderligere, da Unionsoplosningen kom. Men Fredrik Bajer
gav ikke op. Netop i den Fare, som Situationen frembod for en
alvorlig Svækkelse af nordisk Samfolelse, saa han en tvingende Op-
fordring til nu at sætte al Kraft ind paa Oprettelsen af et nordisk
interparlamentarisk Forbund. Og han undte sig ikke Ro, for Maalet
var naaet. Gennem skriftlige og mundtlige Dreftelser med indflydel-
sesrige svenske og norske Parlamentarikere havde han Held til at
159