Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 162

IN MEMORIAM
berede Vejen, saaledes at Forbundet i 1907 kunde komme i Stand
efter den danske Gruppes Initiativ.
Alene den Bedrift, Fredrik Bajer hérmed udforte, vilde have
været tilstrækkelig til at sikre ham et hædrende Eftermæle i Norden.
I Enkelthederne at skildre Det nordiske interparlamentariske Forbunds
Betydning for Samarbejdet mellem de nordiske Folkerepræsentationer
og Regeringer paa mangfoldige Omraader, turde her være ufornodent.
Da Verdenskrigen udbrod, fik man de klareste Vidnesbyrd om, hvor
nært og noje dette Samarbejde var blevet, og hvad. det betod for, alle
tre Rigers Velfærd. Saadan som Fredrik Bajer havde onsket og
haabet, blev Nevtraliteten underbygget gennem fælles Raadslagninger
og Bestræbelser. Og ikke nok dermed. Mens Verdenskrigen afbrod
al regelmæssig Samvirken mellem Interparlamentarikerne i de krigs-
forende Lande, fortsatte Det nordiske interparlamentariske Forbund sit
Arbejde hele Krigstiden igennem med stigende Kraft og i. stedse
videre Omfang. Norden kom derved til at danne et vigtigt Udgangs-
punkt for Genoptagelsen af hele det store interparlamentariske Forbunds
Virksomhed, da Verdenskrigen endelig ophorte.
Efter at have fremdraget Fíovedmomenterne vedrorende Fredrik
Bajers Deltagelse i Arbejdet for nordisk Fællesska.b, maa jeg indskrænke
mig til ganske kort at genkalde Erindringen om hans store Indsats i
det almindelige Fredsarbejde. Herhjemme virkede han som Formand
for Dansk Fredsforening fra dens Stiftelse i 1882 til 1894. Derefter
vedblev han gennem en Aarrække at have Sæde i Hovedbestyrelsen
og repræsenterede stadig Foreningen udadtil. I Tiden for Verdens-
krigen deltog han i saa godt som alle Verdensfredskongresser og i
de interparlamentariske Konferencer. Ved sin Sagkundskab, Overbe-
visningstroskab og beundringsværdige Arbejdsiver vandt han efterhaanden
en grundfæstet, Anseelse, Som hans vigtigste Bidrag til de interna-
tionale Fredsbestræbelsers Fremme tor vel Grundlæggelsen af Verdens-
fredsbureauet i Bern betegnes. Fra 1891 til 1907 var han Formand
for denne Institution, som under hans dygtige Ledelse fik saa stor Be-
tydning til Hidforelse af fastere Forbindelser mellem Fredsorganisa-
tionerne i de forskellige Lande. Da han fratraadte Formandsposten,
hædredes han med Udnævnelse til Bureauets Ærespræsident.
En ny velfortjent Hædersbevisning modtog han i 1908, da han
— sammen med sin gamle Fælle den hojt ansete svenske Fredsven
K. P. Arnoldsen — fik tildelt Fredsprisen. Han var jo allerede den
Gang i fremrykket Alder (fodt 21 April 1837). Men endnu i en
Aarrække fortsatte han sin Virksomhed med usvækket Kraft. Til den
Række af storre og mindre Skrifter vedrorende Fredssagen, som han
tidligere havde udsendt, fojede han sine Livserindringer og det bind-
stærke Værk om Nordens, særJig Danmarks Nevtralitet under Krim-
krigen. Paa Moderne i Dansk Fredsforening, hvis Æresmedlem han
var, saas han ofte og ikke sjældent tog han til Orde under Forhand-
lingerne. Ogsaa i den interparlamentariske Gruppe vedblev han at
yde sin værdifulde Tjeneste. Og da han ikke længere formaaede
160