Nordens Aarbog - 01.06.1923, Page 163

THOMAS BREDSDORFF
at tage aktiv Del i Arbejdet, udnævntes han til Æresmedlem af Be-
styrelsen.
Fredrik Bajers sidste Aar formarkedes af en vedvarende og
pinefuld Sygdom. Under saadanne Omstændigheder maatte han dobbelt
haardt fole den bitre og tunge Skuffelse, som Verdenskrigen var for
ham og os alle. Men hans Tro paa Retstankens endelige Sejr rok-
kedes ikke. Tillidsfuldt saa han hen mod en lysere Fremtid, hvor
Folkeforsoningen vilde og maatte indtræde og Fred og Ret blive
herskende i internationale Forhold. Og lige til han den 22 Januar
1922 — næsten 85 Aar gammel — lukkede sine 0jne, vedblev han
opmærksomt at folge Bestræbelserne for at samle Fredsvenner rundtom
i Verden til fornyet energisk Fællesarbejde. Med Rette kunde han
tale om sin »Fredstjeneste». Hans Liv var helliget den Tanke, paa
hvis Virkeliggorelse Menneskehedens Velfærd beror.
Niels Petersen.
TH0MA S BREDSDORFF.
f 2/7 1922.
Ved det nordiske Folkehojskolemode i September 1921 paa Mol-
kom Hojskole i Varmland holdt den Mand, hvis Navn staar over disse
Linier, en kort og fyndig Tale
om »Det personlige i Hojsko-
len» og fremdrog i Talens Slut-
ning en Oplevelse, som han
faa Dage forud havde nede i
Tyskland.
»Jeg vandrede», fortalte
han, »i en tusindaarig gammel
Borg, Slottet Schwarzburg i
Thíiringen, ikke saa fjærnt fra
Liitzen. Blandt Kanoner og
andre Vaaben fra Trediveaars-
krigen stod jeg pludselig over-
for Gustaf Adolfs Brystharnisk.
Overst unaer Halslinningen
stod med ophojede slidte Guld-
bogstaver ’Jehova’, nedenunder
i en Krans omkring det sven-
ske Vaaben: Gustaf Adolf,
Rex. — Det var hans Harnisk,
bragt hertil fra Liitzen. Der
gik som en varm Strom i-
gennem mig. Gustaf Adolf,
Kongen med det kongelige
IO—230391.