Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 176

IN MEMORIAM
THORVALD LAMMERS.
t 8/2 1922.
Midt i en omfattende kompositorisk virksomhet og fjorten dage
efter at hans hovedverk »Fred» var blitt fremfört, döde gamle Lammers.
Som komponist var det han sá vakkert hyldedes ved den uforglem-
melige konsert, da barnekoret
omkranset ham og rakte ham
blomster. Det er ogsá impo-
nerende hvad komponisten sá
lenge efter den periode man
pleier regne for produktiv,
her har frembragt. Til hans
vakre folkemelodibearbeidel-
ser, mindre korverker og solo-
sange slutter sig de to store
arbeider »Pá Akershus* og
oratoriet »Fred» (Björnsons
tekst), og det sistnevnte be-
tegner i visse máter höide-
punktet av hans evne.
Allikevel er det jo ikke
komponisten Lammers som vil
gá over i historien. Det er
som en fremtrædende kraft i
norsk utövende musikk gjen-
nem árrekker og fremfor alt
som storsangeren par excel-
lence han alltid vil minnes.
Lammers var oprindelig
bestemt for den juridiske löpe-
bane. 24 ár gammel tok han i 1865 embedseksamen, og först
i 30-ársalderen begyndte han sangstudierne hos Arlberg og Lamperti
(Milano). Hans mál var operaen, og fra 1874—77 var han knyttet til
Kristiania teater, hvor han med glans gav roller som Leporello, Figaro,
Barberen, Mefistofeles. Sá brente teatret, og efter gjestespil i Stockholm
og konserter i London og Leipzig studerte han en tid romancesang og
gammel kirkemusikk. Da han atter kom hjem, stiftet han 1879 »Korfor-
eningen», den senere »Cæciliaforeningen», hvis hovedformál det var á
fremföre klassisk kirkemusik. De mange vanskeligheter som dengang
mátte overvinnes, om helstöpte opförelser skulde kunne komrne istand,
blev beseiret gjennem Lammers’ ukuelige energi, og Kristiania kunde
árlig glede sig ved för ikke fremförte verker av de gamle mestre.
Lammers sang ofte med blandt solisterne, og hans av hellig enfold
174