Nordens Aarbog - 01.06.1923, Side 181

JÖRGEN LÖVLAND
Hjemmet nyttet han Tiden til at læse Bibelen og Snorre, og de som
senere var sammen med Lövland, mærket snart, at han var vel hjemme
i begge.
Saa blev han Lærer i Byskole og i Ungdomsskolen i Nedenes.
Her vakte det i sin Tid ikke liden Opsigt, da Nedenes Amtsting
valgte den unge Lærer til Medlem af Amtsudvalget, ligesom han blev
Valgmand. De gode Austegder forstod nok sin Mand. Men saa blev
han igjen Lærer i Kristianssand, og hermed blev han skilt fra sit Amt.
Men i Kristianssand blev han nær knyttet til Stedets gamle »Stifts-
avis», hvor han blev fast Medarbeider og senere Redaktör. Som
Journalist var han klar, saklig og grundig. Som der endnu gaar Fra-
sagn om hans ypperlige Historieundervisning, saaledes bærer »Stifts-
avisen» Vidne om den overlegne Redaktör. Derimot manglet han
Reporterens Smartness og var absolut utilgjængelig for journalistisk
Kjevleri.
Men han skrev tankevægtige Artikler om Politik. Og han »kunde»
de politiske Spörsmaal som faa. Som Bladmand var han ligesom
senere som Debattant og Folketaler altid roiig, behersket og objektiv.
Ja denne Ro syntes vi ofte var overdreven. Vi vilde undertiden
gjerne se ham lidt sint. Men som en af hans nærmeste Venner engang
sa: »Om Lövland saa fik en under Öret, saa vilde han ikke slaa igjen.
Han vilde sætte sig og spekulere over Aarsagen til Örefiken.»
Han blev Tingmand fra det gamle pene konservative Kristians-
sand i 1885. De kirkelige Kampe var reist af Jakob Sverdrup, og
Joh. Sverdrups Ministerium fik en Knæk.. Den gamle Venstrefylking
kom paa Kant med sin gamle Hövding. Lövland holdt en Tale un-
der Sagens Behandling, (det var kanske hans Jomfrutale), men vi
hans gamle Venner var — skuífet. Vi hadde ventet et rnere ud-
præget Standpunkt. Vi hadde ikke regnet med Lövlands rolige Over-
skuen af Stillingen. Han vilde söge det gode Forhold mellem Regje-
ringen og dens Parti opretholdt. Redaktör Thommesen, Konow S.
B. og Ullman bar tunge Vaaben mod Joh. Sverdrup. Lövland vilde
söge Bruddet afværget. Derfor talte han, som han gjorde. Senere
har kanske mange git Lövland Ret dengang.
I Perioden 1892—94 var Lövland en av Stortingets ledende
Mænd. Da Konsulatsagen toges op 1893, efter at Sveriges Regjering
hadde git os noget, man kaldte »Broderhaanden», blev det av Stor-
tingets Venstreforening overdradd til Lövland att reise Kampen.
»Den Lövlandske Dagsorden» har han selv formet, og han förte Sa-
gen i Stortinget mot Emil Stang og Chr. Schweigaard. Og det blev
en mærkelig Debat. Med Fodfæste i Stortingets bekjendte Dagsorden
fra 1860 og med behændig Udnyttelse av Dunkers mægtige Indlæg
i Statholderstriden löftet Lövland Debatten op i en Höide, som min-
det om Stortingets bedste Dage. Han dynget Argument paa Argn-
ment, hentet Beviserne ud fra sin historieske Viden, sin mangesidige
politiske Læsning, og alt lagt tillrette med et saa gjennemfört Klarsyn,
praktisk, forstandigt og fuldstændig frit for ufrugtbare Teorier, at man
179