Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 184

IN MEMORIAM
fransk skulptur. Efter i 1/2 árs utenlandsophold mátte han pá grund
av pengemangel vende hjem til Kristiania, hvor han efter mange gjen-
vordigheter slog sig igjennem med dekorativt arbeide o. lign. 1874
(eller 1876) drog han til Paris, hvor moderne billedhuggere som
Barrias, Mercier og Dubois gjorde sterkt indtryk pá ham ved sin
efifektfulde stil og sit glimrende tekniske raffinement i avgjort motsæt-
ning til den forsigtige danske og tyske klassicisme. Men 1876 var
han atter i Kristiania og mátte igjen ta fat pá dekorativt arbeide, sá-
ledes til Handelsstandens lokale i Kristiania, til Bergens Kreditbank.
Et alterbillede »Kristus med de smá barn» gjorde han til Fjære kirke
ved Grimstad, et relief av »Carl Johan som nedlægger grundstenen til
slottet» pá Kristiania slot, og flere byster. Desuten statuen »La révolte»
eller »Slaven», en fangen og bakbundet mand som er tvunget i knæ
og skuler trodsig opad. I et omarbeidet exemplar (1Q13) findes den
i Glyptoteket i Kjöbenhavn. Yed sin formfölelse og energi var dette
det förste verk som —- da det blev utstillet pá salonen i Paris 1878,
— vakte förhábninger til Stephan Sindings fremtid. Fra 1877 av
opholdt han sig i Rom indtil 1882 eller 1883, hvor hans evner utvik-
let sig og gav sig et udmerket utslag i den patetiske gruppe »Barbar-
kvinden som bærer sin döde sön bort fra slaget». Den findes i mar-
mor i Glyptoteket i Kjöbenhavn og i Kunstmuseet i Kristiania (1883)
og knyttet först mesterryet til Sindings navn. Gruppen har sterk ma-
lerisk kraft og myndighet, og kontrasten mellem guttens livlöse krop
og den tunge energi hos den gamle mor er av stor virkning. Neppe
noget senere verk av Sinding har nád en magt i uttrykket og i linjer-
nes reisning som i »Barbarkvinden».
Efter et ophold i Kristiania vinteren 1883—84 slog Sinding sig for
alvor ned i Kjöbenhavn, hvor han i den bekjendte mæcen Carl Jacob-
sen fandt en ivrig beundrer. I dennes store kunstsamlinger i Ny
Carlsberg glyptotek er derfor det alt overveiende av Sindings produk-
tion at finde — for det meste i marmor. Sáledes hans hovedverker
»Fangen mor, som gir sit barn die» (modelleret 1884), »To menne-
sker» (modelleret 1889) (begge grupper findes desuten i bronce i
Kunstmuseet i Kristiania). »Ung kvinde ved sin mands lik» (1892) i
Kunstmuseet i Kjöbenhavn. »Valhalla-frisen», en dekorativ, meget lang
og omfattende komposition over oldnordiske motiver med ryttere og
slagtummel, arbeidet han i löpet av en árrække (1887—1904) til en
sal i Glyptoteket. Relieffrisen »Kristendommens grundpiller» utförte
han til Jesuskirken i Valby ved Kjöbenhavn, samt en »Daabsengel» til
Fredrikskirken. Videre en dekorativ figurgruppe til »det store nordiske
telegrafselskaps» hus pá Kongens Nytorv og en stor række gravmonu-
menter og byster særlig av danske personligheter.
Sinding tok 1890 dansk borgerret. Han blev 1885 gift med
skuespillerinde ved det kgl. teater Elga Anna Augusta Betzonich (f. 18
mars 1859). Hans ry steg raskt. Han blev titulær professor, og
1889 medlem av Kunstakademiet i Stockholm. I 1889 og 1900 fik
han »grand prix» pá verdensutstillingerne i Paris, 1890 guldmedalje i
182