Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 192

ANDERS VIGEN
Statens Tiltræden som Aktieejer og Garant var nedvendig, hvis
man vilde undgaa en Lukning af den Bank, der med sin Balance paa
ca. i 200 Mill. Kr., sin Indlaanskapital paa ca. 800 Mill. Kr. og sin
Tilknytning til en Række af Landets storste Erhvervsvirksomheder var
blevet en Hovedfaktor i Landets okonomiske Organisme. Men til
Indtrykket af den Omstændighed, at Staten maatte engagere sig i en
hidtil ukendt Rækkevidde, kom de bitre Folelser, som Oplysningere
om Sammenbruddets Aarsager maatte vække, særlig saaledes som de
fremtraadte i Tabene, ca. 150 Mill. Kr., paa det Kompleks af Han-
delsselskaber, der blev startede og financierede af Landmansbanken i
Krigsperioden (Transatlantisk Kompagni), og endelig gav Kraket sig,
takket være en alt for dristig og alt for længe gennemfort Tilslering,
saa sent til Kende, at Aabenbaringen næsten oprev Ofientligheden ved
sin Voldsomhed. Selve Rekonstruktionsmaaden med dens Afgorelsers
Præg af Forelobighed satte sig ogsaa Spor i Stemningen. Landmands-
banken var blevet en Kilde til Uro i det danske Samfundsliv, og det
vilde være en Besmykkelse af Situationen at sige, at denne Uro er
fuldstændig overvunden. Aaret 1923 indlededes med stærke Valuta-
svingninger til Ugunst for den danske Krone, og den sidste Rekon-
struktion af Banken var ledsaget af alvorlige politiske Brydninger, lige
som Nationalbankens Optræden under Sagens forskellige Faser blev
meget skarpt kritiseret. Men Statens Kredit er urokket, og den danske
Folkekarakter har saa ofte for rettet sig under Modgang. Det tilfreds-
stiller den offentlige Mening, at der fra den nedsatte Undersogelses-
kommission kan ventes fuldstændig Udredning af Krakets Aarsager,
og at intet personligt Ansvar vil gaa fri ved den Retsforfolgning, der
er indledet. Man tor ogsaa se et godt Varsel deri, at den anden i
1922 rekonstruerede Storbank, Diskonto- og Revisionsbanken, har ar-
bejdet godt, hævet Kursen paa sine Aktier og indtjent et Overskud.
De andre store Privatbanker har efter forbigaaende Kursfald nydt godt
af en gunstigere Stemning og har grebet til Nedsættelse af Indlaans-
renten for at modvirke en alt for stærk Tilgang af Midler.
Iovrigt har den frie Kapital i udpi-æget Grad favoriseret Obliga-
tionsmarkedet, som helt igennem fremviste Kursstigninger, skont selve
Obligationsmaterialet forogedes væsentligt i Aarets Lob, fornemlig ved
Sonderjyllands Omprioritering og ved Landbrugets Trang til Optagelse
af ny Laan. Den danske Realkredit har bestaaet sin Prove paa en
meget smuk Maade, og Kreditforeningernes forsigtige Dispositioner gor
det fuldt forstaaeligt, at Ind- og Udland bevarer fuld Tillid til deres
Obligationer.
Det er blevet sagt, og utvivlsomt med Rette, at det danske For-
retningsliv er ved at vende tilbage til mere gammeldags patriarkalske
Former. Hojkonjunkturens svimle Projekter med tilhorende Aktie-
oversvommelse viger for Foretagender, der tager Sigte paa det hjenr
lige Marked og finansieres under mere private Former.