Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 193

DANMARK I 1922
Hvad de i et moderne Samfund altid saa aktuelle Arbejdsforhold
angaar, kunde det allerede i Aarbogen for 1922 siges, at den store
Arbejdskamp i Aarets Begyndelse vilde bringe Arbejdslonnen ned paa
et Niveau, der i Henseende til Kobeevne laa en Smule hojere end i
Tiden fer Krigen. April-Forliget efter den langvarige og omfattende
Lockout forte desuden, takket været Arbejdsgiverforeningens Initiativ,
til en Ordning, hvorefter saavel Arbejdsgiverne som Arbejdere fik
Valget imellem at foretage en ny Lonregulering i Overensstemmelse
med det officielle Juli-Pristal 1922 eller at forny de for 1922 afslut-
tede Overenskomster, saaledes at de blev gældende ogsaa for 1923.
I sidst nævnte Tilfælde vilde Lonregulering forst være at foretage,
naar Februar-Pristallet 1923 forelaa. Det alt overvejende Flertal af
Fag valgte den sidste Ordning, saaledes at Arbejdsforholdene, hvad
Lonnen angaar, ikke kan ventes at ville volde almindelige Forviklinger
i 1923. Om det ved en lignende Fremgangsmaade vil lykkes at
træífe fredelige Overenskomster for 1924 er et aabent Sporgsmaal.
I den faglige Arbejderorganisation har Aaret 1922 bragt den
Forandring, at De samvirkende Fagforbunds Underafdelinger har fri-
gjort sig for Hovedorganisationens Supremati ved Afslutningen af Lon-
overenskomster. Kun Sporgsmaal af mere principiel Natur, saaledes
Maximal-Arbejdsdagen horer fremdeles under De samvirkende Fag-
forbund som Fællesanliggender. Dette Forhold har været medvirkende
til, at Arbejdsgiverforeningen har opsagt sin Overenskomst med De
samvirkende Fagforbund om 8-Timers Arbejdsdagen til Ophor fra
April 1923. Praktisk Betydning vil Opsigelsen dog forst kunne faa i
1924, da 8-Timers Dagen indgaar i de for 1923 gældende Overens-
komster.
*
Den Stabilitet, der kendetegner danske politiske Partiforhold, blev
sig selv lig ogsaa i det bevægede Aar 1922. Bortset fra en Udvand-
ring fra det lille Erhvervsparti til en ny Partidannelse, Det frisin-
dede Landsparti, og Udelukkelsen af Folketingsmand Grev Holstein
fra Det Konservative Folkeparti bragte Aaret ikke Ændringer i den
parlamentariske Gruppering. Partiet Venstre holdt sig som Regerings-
partiet med parlamentarisk Stotte fra Det konservative Folkeparti. Over
for det »borgerlige Samarbejde», som denne Konstellation udtrykker,
har Det radikale Venstre og Socialdemokratiet staaet som en mere
eller mindre kompakt Opposition. Ved enkelte vigtige Afstemninger
har Regerinffen kun kunnet monstre et meget lille Flertal, idet enkelte
konservative Folketingsmænd ikke har fulgt deres Parti. Iovrigt frem-
byder Regeringsflertallets Samarbejde det nye Træk, at Regeringen i
to Tilfælde overfor Mistillidserklæringer fra Oppositionen har accep-
teret konservative Dagsordener, i hvilke Det konservative Folkeparti
har sogt at understrege sin Medbestemmelsesret i Samarbejdet. Efter
at Regeringen i Sommeren efter haard Kamp havde gennemfort en
ny Militærordning, tilspidsedes det politiske Modsætningsforhold hen