Nordens Aarbog - 01.06.1923, Qupperneq 194

ANDERS VIGEN
paa Efteraaret under Paavirkning af forskellige Forhold: Bankkraket,
en partiel Rekonstruktion af Ministeriet Neergaard, erhvervspolitiske
Brydninger. Og Meningskampen fik et yderst voldsomt og personligt
Præg ved Angrebene paa Udenrigsminister Cold.
Lovgivningsarbejdet. I Tidsrummet fra Februar til Juni gennem-
forte Finansminister Neergaard den i sidste Aarbog omtalte store Skatte-
reform med det Formaal dels at aflese Krigsaarenes Skattelovgivning
med et fast System, dels at skaffe Staten Indtægter ved Beskatning af
midlertidig Natur. De to midlertidige Skattelove, Loven om Afgift af
Omsætningen i Kafeer og Restaurationer og Loven om Omsætnings-
afgift af Chokolade- og Sukkervarer m. m., udlober I. Juli 1923,
men kan ventes fornyede. Ved Lovene om Indkomst- og Formueskat
til Staten foretoges der visse Ændringer i de hidtil gældende Regler,
navnlig saaledes at der gaves Lempelser for de smaa og for de storste
Skatteydere samt i Selskabsbeskatningen. Udbyttet af Skatten blev an-
slaaet til 176 Mill. Kr. aarlig. Ejendomsbeskatningen ændredes ved
Indforelsen af ca. i,5 pro mille Grundskyld jævnsides med en 1,1 pro
mille íijendomsskyld. Ved Lovene om Spiritusafgift m. m. blev den
saakaldte Tillægsafgift paa Spiritus formindsket med 25 %, og ved
Lovene om Tobaksafgifter formindskedes Afgiften paa Cigarer i For-
bindelse med en Forhojelse af Afgiften paa de laveste Skattesatser til
Fordel for Mellemkvaliteterne, der særlig har Betydning for de danske
Arbejde. Til Afvikling af smaa Virksomheder, der ikke kan op-
fylde Lovenes Kontrolbetingelser, kan Finansministeren anvende indtil
200 000 Kr.
I Juni gennemforte Kirkeminister I. C. Christensen det store
Kompleks af kirkelige Love, som hvis Hovedpunkter kan nævnes:
En betydelig Udvidelse af Menighedsraadenes Virkeomraade og Kom-
petence. Adgang for Lægmænd til at opnaa Beskikkelse som Præster,
Indforelse af Adgang for Medlemmerne af et Stifts Menighedsraad til
at stemme om, hvem de onsker til Bisp, naar Stiftets Bispeembede
bliver ledigt; har nogen faaet over 2/3 af de afgivne Stemmer, ind-
stilles han til Udnævnelse af Kongen; hvis ingen naar et saadant
Stemmetal, indstiller Kirkeministeren. Adgang for Menighederne til
at lose Stiftsbaand og slutte sig til en af Bispeme udenfor vedkom-
mende Stift. Oprettelse af Bispedommer i Haderslev og i Roskilde.
— Ved de forste i Henhold til den ny Lov foretagne Bispevalg op-
naade ingen af Kandidaterne 2/3 Flertal, men kgl. Udnævnelse med-
deltes for hvert enkelt Stifts Vedkommende den Kandidat, der havde
faaet flest Stemmer.
Under Behandlingen af de kirkelige Lovforslag paa Rigsdagen
vendte Oppositionen sig særlig mod de foreslaade — og senere gennem-
forte —- Regler om Tilmelding til Menighedsraads-Valglisterne, ved
hvilken Vælgeren skal afgive Erklæring om at være Medlem af Folke-
kirken. I Folketinget stillede Socialdemokraterne under Behandling af
Bispevalgloven Forslag om at standse Sagen og nedsætte et politisk-
kirkeligt Udvalg til Droftelse af Forholdet mellem Stat og Kirke, even-
192