Nordens Aarbog - 01.06.1923, Síða 196

ANDERS VIGEN
lette og g tunge Reservebatterier. Af Rytteriets 3 Regimenter garni-
soneres 2 i Jylland—Fyen, 1 paa Sjælland. Fodfolket uddannes paa
150 Dage med 2 Genindkaldelser á 28 Dage. Flaaden har i forste
Linie 6 Orlogsskibe paa ialt 18 000 Tons og 24 Torpedo- og Under-
vandsbaade paa tilsammen 7 000 Tons. Det aarlige Budget er for
Hæren 28V2 Mill. Kr., for Flaaden 15V2 Mill. Kr. Til Nyanskaffelser
anvendes 3 Mill. Kr. aarlig i 10 Aar.
Forsvarsordningen — »Militærforliget» — blev bekæmpet af So-
cialdemokratiet, som foreslog militær Afrustning og Oprettelse af et
6,600 Mand stærkt Politikorps, samt áf de Radikale, der foreslog at
organisere Militærvæsenet som Vagtstyrke og Folitistyrke med et fri-
villigt og vellonnet Mandskab, der tænktes tilvejebragt med ca. 4,000
Mand aarligt. Begge de oppositionelle Partier onskede subsidiært
Folkeafstemning om Flertallets Forslag. Den for Forsvarsforliget far-
ligste Modstand rejstes imidlertid fra konservativ Side, i Folketinget
særlig af Holstein, i Pressen af flere Blade, deriblandt Partiets to ko-
benhavnske Organer, og med Tilslutning fra Generalstabens Chef og
Souschef. Man gjorde gældende, at den foreslaade Ordning beteg-
nede en farlig Desorganisering og Svækkelse af Landets Forsvarskraft
paa et Tidspunkt med alt andet end fredelige europæiske Udsigter.
I Folketinget kom det til et afgorende Brud mellem Grev Holstein
og hans Parti, og ved den endelige Afstemning vedtoges Forslaget om
Hærens Ordning med kun 73 Stemmer mod 70, idet bl. a. 5 Kon-
servative afholdt sig fra at stemme. Et ret ejendommeligt Efterspil
fik Forsvarsforligets Vedtagelse derved, at de Radikale i Henhold til
Grundlovens Expropriationsparagraf nedlagde Indsigelse mod Stad-
fæstelse af Lovforslaget om Oprettelse af nye Gamisoner m. v.
Forslaget blev derefter i Rigsdagssamlingen 1922/23 fremsat uden Ex-
propriationsbestemmelser.
I nær Forbindelse med den heftige Kamp om Militærlovene stod
Gennemforelsen af Loven om Indforsel af Skotej og Cigarer, ifelge
hvilken der fordres Bevillihg til saadan Indforsel (Importregulering).
Det havde vist sig, at Indforslen, særlig fra Tyskland, af de omhand-
lede Varer havde antaget et abnormt stort Omfang i Aarets forste
Halvdel, og de truede danske Industrier anraabte Regeringen om Be-
skyttelse. Det ventedes dog almindeligt, at Kravet i Overensstemmelse
med Regeringens tidligere Holdning vilde blive afvist, men i den for
begge Regeringens Partier vanskelige Situation, som Militærsporgsmaa-
let havde skabt, og under Paavirkning af en af Grev Holstein bebudet
Foresporgsel om Regeringens industrielle Politik, bestemte Regeringen
sig til at vise Imodekommen overfor to Industrier, idet den fremsatte
Forslaget om Importregulering som »en Afslutning paa Sporgsmaalet
om ekstraordinære Kriseforanstaltninger til Hjælp for Industrien i Form
af Importreguleringer eller lignende» (Handelsminister Rothe i Lands-
tinget). Forslaget blev, efter at visse Ændringer var foretagne, en-
stemmigt vedtaget af Rigsdagen.
Dermed, kan man sige, sluttede den ligesaa langvarige som storm-
194