Úrval - 01.06.1945, Qupperneq 18

Úrval - 01.06.1945, Qupperneq 18
16 orval sem hreiðrin eru og taka eng- an þátt í útungun eða uppeldi unganna. Á hæðinni helgar hver steggur sér lítinn blett, sem hann heldur sig mest á. Þegar enginn kvenfugl er nálægt, eru þeir sífellt að flögra um og fljúgast á. En ef kvenfugl ber að garði, kúra þeir sig niður, og liggja flatir á jörðinni með út- breidda vængi. Kvenfuglinn er vís að flögra yfir hæðinni um stund og hverfa síðan á brott aftur. Rísa þá steggimir upp vandræðalegir, eins og þeir vildu láta líta svo út sem ekkert hefði skeð. Eða þá að kvenfugl- inn nálgast einhvern stegginn, kroppar í hálsinn á honum, og síðan er frjóvgunin fullkomnuð. Edmund Selous fylgdist með einni slíkri kragahæð í Hollandi í nokkrar vikur, var alltaf við- staddur um og fyrir dögun. Hægt var að þekkja í sundur alla steggina á útlitinu, og tók Selous eftir því að sumir þeirra náðu ástum fleiri kvenfugla en aðrir. Hér eru kenningar Darwins staðfestar út í yztu æsar. Karl- fuglinum vex skraut aðeins um fengitímann og notar hann það í kynferðisbaráttu sinni, og til að ganga í augun á kvenfuglin- um. Hinsvegar á hann þess engan kost að koma fram ósk- um sínum, valið er algerlega kvenfuglsins. Hið eina sem vekur furðu, er hið margbreyti- Iega útlit karlfuglanna. Ef til vill fæst skýring á því síðar. Ýmsir lífeðlisfræðingar hafa komizt að raun um, að ástarhót og áflog hafa bein líffræðileg áhrif á fuglana af báðum kynj- um, þannig að þroski og vöxtur kynfæranna örvast, og áhrifin eru hópræn, kynþroskinn örvast við að sjá ástalíf annara fugla. Ef til vill er þetta skýringin á hópleikjum karlfuglanna á af- mörkuðum svæðurn; þeir eru til þess að örva og auka frjó- semina. Áhrif lífshátta á tilhugalífið er annað atriðið, sem rekja má hjá fuglunum. Þar sem fjöl- kvæni ríkir og kvenfuglinn ung- ar einn út og annast ungana, er mismunur á hegðun og litbrigð- um kynjanna mestur. Kven- fuglinn er venjulega mógulur og lítið áberandi, en steggurinn litfagur og taka þeir einir þátt í ástarleikjunum. Sá sem hlut- skarpastur verður eignast þann- ig flesta afkomendur og erfða- eiginleikar hans verða ríkastir í stofninum, einkum Iitskrúð og
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.