Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 17

Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 17
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION 21 feriske bygdesamfund, sá meget, at Lucas Jacobsen Debes, landprovst og rector scholae, i 1673 skriver i sit store klassiske værk om Færøeme, at »den største del af mandfolket kan læse udi bøger«.17 Det var i hvert fald ikke almindeligt i Europa pá den tid. Dette nævnes som en forudsætning for, at færingeme var i stand til at rekmttere en færøsk embedsstand til en indre færøsk administration, som var mere og andet end den danske centralmagts forlængede arm. Dette faktum má ogsá have forbindelse med andres opfattelse af færinger - og færingers opfattelse af sig selv. Et land og et folk Indtil Færøeme omkring 1850 blev inkor- poreret i det nye danske statssystem, var de et »land«, sável i »den norske tid« indtil 1380 som i »den danske tid« indtil 1814 un- der den danske konges norske krone. Der skete gennem árhundredeme ingen princi- piel ændring i denne opfattelse. Færøeme blev aldrig regnet for at være en norsk eller dansk provins. De havde ifølge N.F.S. Grundtvig aldrig regnet sig for at høre til andre »end sig selv«.18 »Vort Land Færøe« er en almindelig betegnelse for Færøemes forhold til kongen i kongebreve til fæ- ringeme. I 1531 fár en tysk købmand kongelige privilegier pá »Landet Færø«, og samme ár fár den nyudnævnte færøske lag- mand en streng pámindelse om at »skikke hver mand, fattig og rig, lov og ret, efter St. Oluf konges og Norges Lov«.19 I en brev »Til undersátteme pá kongens og Norges krones land Færø« hedder det, at landet skal holdes »ved Norges og Færøs lov og ret«.20 En dansk centralmagt er hverken givet eller forudsat. Det er ogsá páfaldende, at færingeme i skriftlige henvendelser fra Lagtinget til kongen aldrig omtaler sig som andet end »folk«, »folk udi Færø« eller som kronens »undersátter« og »bønder«21 - al- drig som f.eks. nordmænd eller danskere, og at de altid omtaler Færøerne som et »land«, aldrig som »øer«, bortset fra faste ordforbindelser som »Færø«, »Færøer«, »Færøeme«. Ingen norsk eller dansk brev- skriver eller forfatter regnede nogensinde færingeme for andet end et folk for sig.22 Adskillelsen fra Norge ved freden i Kiel i 1814 gjorde ifølge en dansk retslærds ud- talelser i Rigsdagen i 1850, under debatten om en ordning af Færøemes stilling i kongeriget, næppe nogen ændring i Fær- øemes statsretlige stilling, d.v.s. som »land« under Norges krone, som Danmarks konge havde mistet.23 Heri má ligge den fortolkning, at Færøerne endnu ikke var indkorporeret i den danske stat, før end vis- se statsretlige forhold var blevet formalise- ret. Men de ældgamle færøske politiske in- stitutioners nedlæggelse i 1816 betød eli- mineringen af ethvert folkeligt færøsk ele- ment fra landets styrelse og forvaltning. Amtmandsembedets oprettelse i 1816/1821 var dog mere en bestilt titel til en bestemt person; han var i virkeligheden indtil 1850 amtmand uden amt.24 Og selv gennem hele amtstiden (indtil 1940) indtog »Færø Amt« en særstilling blandt de danske amter, báde m.h.t. organisation og kompetence.25 Helt fra stænderforsamlingernes tid i 1830-áre- ne, da spørgsmálet om Færøernes (og Is- lands) repræsentationsform i de nye danske politiske institutioner meldte sig, og siden i
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.