Fróðskaparrit - 01.01.1993, Síða 18

22
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
Den grundlovgivende Rigsforsamling
1848-1849 og folkestyrets Rigsdag i 1849
kan man i referater og betænkninger regi-
strere den usikkerhed, som den første gene-
ration af danske politikere følte over for ri-
gets etniske/nationale minoriteter pá Fær-
øeme, Island og i Slesvig.26 Disse emner
skal berøres senere i afhandlingen.
Realitet og teori
Nár der skal reflekteres over - og i denne
formulering antydes begrænsningen - den
færøske centralmagt og dens relationer til
det færøske lokalsamfund, befinder man
sig pá uopdyrket akademisk jord, og dybt-
gáende udredninger og registreringer er
ikke mulige pá det nuværende forsknings-
mæssige stadium. Engang er man dog nødt
til at begynde, og i sá henseende adskiller
udforskningen af dette emne sig i princip-
pet ikke fra arbejdet med andre historiske
emner. Som noget generelt i færøsk histo-
rieforskning er der tale om grundforskning,
som har til opgave at tilvejebringe viden, og
der kan næppe rent sagligt kunne herske
uenighed om, at først nár man er náet frem
til en solid grad af vid'en, kan man begynde
at konstruere teorier og modeller og fore-
tage mere avancerede kompareringer.
Der er ingen tvivl om rigtigheden i det
synspunkt, at magt og beslægtede begreber
er centrale fænomener i alt socialt liv.27
Derfor har magtproblememe indtaget en
central plads i de senere árs samfunds-
videnskabelige debat, uden at man dog er
náet frem til entydige begreber, defmitioner
og modeller. De spørgsmál, der stilles, kan
alt efter analyseretningen inddeles i 1. de-
finitoriske (forstáet som kendetegn ved
selve magtbegrebet eller forskellige former
for magt), 2. empiriske/kausale (om sam-
menhænge i den empiriske verden, f.eks.
om magt er et uundgáeligt element i men-
neskesamfund, og om den kan begrænses
og kontrolleres), og 3. normative (om hvor-
dan man skal vurdere og regulere magt-
forhold ud fra værdier, idealer og politiske
mál, som findes udtrykt i forfatninger og
andre retsforskrifter). De vil dog i dette
første beskedne forsøg pá en sammenhæn-
gende syntese blive betragtet under eet.
Alle disse muligheder for valg af metode
til udforskningen af magt som samfunds-
mæssigt begreb er i sig selv et bevis for
dette begrebs kompleksitet. Magten er et
nødvendigt instrument i opretholdelsen af
alle samfundsformer. Den fár derfor ogsá
betydning i centrum-periferi sammenhæng.
Det er ikke muligt at opretholde et politisk
system, hverken et demokratisk eller totali-
tært, uden et mere eller mindre udviklet
system af undertrykkelsesmidler, som kan
være mere eller mindre behagelige for dem,
som de skal anvendes imod. Udform-
ningen, organiseringen og anvendelsen af
dette sanktionsapparat má nødvendigvis
ligge i hændeme pá en gmppe, repræsen-
tanter for en majoritet eller minoritet, som
ønsker at bevare det gældende system i et
eller andet interesseøjemed, som kan være
egeninteresse eller spørgsmál om loyalitet
- eller der kan tænkes helt andre motiva-
tioner.
En frivillig eller pátvungen akcept af
sanktionsret má i sig selv tilvejebringe in-
stitutionalisering og legitimering, máske
ogsá etnisk/national homogenisering, i
form af akcept af et overordnet, centralt