Fróðskaparrit - 01.01.1993, Síða 25

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
29
mindre bygder, som oprettede og drev den
nye kysttrafík. Fra 1860-árene var der ábnet
skibsruter, danske og norske, mellem Fær-
øerne, Island, Skotland, Norge og Dan-
mark. Den største af de færøske købmænd
og redere (som ejede 30 skibe og 20 han-
delsfilialer) købte dampere til at transpor-
tere klipfisken til Spanien, hvorfra de
vendte tilbage med salt.67 Hermed var der
ábnet helt nye forbindelser med omverde-
nen.
Mobilitet som integrerende faktor
Mobilitet er ogsá en forudsætning for befor-
dring af tanker og ideer og er derfor nøje for-
bundet med kommunikationsfaktoren, som
homogeniserende incitament.68 Det samme
má gælde for introduktionen af den nye
pengeøkonomi til afløsning af naturaløko-
nomien i det gamle samfund. Den kan regi-
streres i et voksende antal konti og indsat
kapital i Færø Amts Sparekasse (oprettet i
1832): 1 1873: 32.400 kr. fordelt pá 291 kon-
ti; 1906:478.500 kr. fordeltpá 1.527 konti.6?
Ogsá det kraftigt voksende befolknings-
tal var med til at sprænge rammerne om det
gamle samfund. Folketallet pá Færøeme er
omkring 1600 blevet vurderet til ca. 3.500
mennesker.701 1801, da den første officielle
folketælling fandt sted, var det kun vokset
til 5.265; i 1840 var tallet 7.313, i 1850
8.137, i 1860 8.922, i 1880 11.220, i 1901
15.230, i 1911 18.000 mennesker.71 Folke-
tallet blev sáledes næsten 3-doblet i løbet af
árhundredet og næsten fordoblet i árhun-
dredets sidste halvdel. I og med at befolk-
ningstallet voksede langt ud over det, som
der var brug for som arbejdskraft inden for
»trællelovs«- og bádsbándssystemet, og at
samfundets økonomiske og sociale struktur
undergik gennemgribende ændringer, blev
disse institutioner umulige at administrere,
samtidig som nye sociale og politiske
tanker gjorde disse undertrykkelsesforan-
staltninger mere og mere anakronistiske og
ikke mindst imod liberalistisk tænkning og
ánden i det begyndende »folkestyre« om
borgerlige rettigheder, som de var udtrykt i
selve Grundloven af 1849. De blev da ogsá
gradvis ophævet i 1840- og 1860-árene.72
Mænd blev i stand til at bygge egne huse til
deres egne familier; at gifte sig ind hos
svigerforældrene blev mindre almindeligt.
Mange fiskere blev skippere og »bedste-
mænd«, og mange blev ejere af deres skibe,
alene eller sammen med andre, især køb-
mænd.
Pá trods af det voksende befolkningstal,
og nok ogsá pá grund af det, blev den sidste
fjerdedel af det 19. árh. en periode med
fremskridt pá alle samfundslivets omráder,
samtidig som dette tidsrum blev den forma-
tive periode i færøsk nationalbevidsthed.
Kun den store forbedring i levestandard kan
forklare, hvorfor færingerne ikke var med i
den store udvandring fra de skandinaviske
lande og Island til Amerika i samme tids-
rum. I tidsrummet 1840-1910, da befolk-
ningstallet voksede fra ca. 7.000 til ca.
18.000, udvandrede kun ca. 600 færinger,
fra 1870 til 1910 ca. 570.73 Det er tanke-
vækkende, nár man ved, at der fra Island
emigrerede omkring 15.000 mennesker til
Amerika. Befolkningstallet pá Island vok-
sede kun fra ca. 47.000 i 1801 til ca. 78.000
omkring 1900. Pá grund af udvandringen
faldt befolkningstallet mellem 1880 og
1890.74 Ogsá den økonomisk-sociale og