Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 26

30
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
demografiske udvikling pá Shetland i dette
tidsrum viser en helt anden udvikling. I
1774 var befolkningstallet pá Shetland om-
kring 17.000 (mod noget over 4.000 pá
Færøeme). Shetlændingene var færinger-
nes læremestre i havgáende fiskeri. Sá tid-
ligt som i 1821 fiskede 24 slupper fra Shet-
land i færøske farvande, i 1829 var tallet
náet op pá 80. I 1857 fiskede 17 shetland-
ske skibe ved Færøeme, i 1859 var der 30
(plus 23 engelske). I 1839 var en delegation
fra Færøeme, med den progressive amt-
mand Pløyen i spidsen, pá Shetland for at
studere det som for færingeme var modeme
fiskeri. Men samtidig oplevede de fattig-
dom og klasseforskelle af dimensioner,
som var helt ukendte pá Færøerne.75 Den
økonomiske udvikling og befolkningsud-
viklingen pá Shetland var den diametralt
omvendte sammenlignet med udviklingen
pá Færøeme.
Omkring 1800 boede der ca. 21.000
mennesker pá Shetland (jfr. ca. 5.000 pá
Færøeme), i 1860 ca. 40.000 (mod ca.
9.000 pá Færøeme). Omkring 1900 var be-
folkningstallet faldet til ca. 27.000; da bo-
ede der noget over 13.000 mennesker pá
Færøeme. I ti-áret mellem 1871 og 1881
udvandrede 4.640 personer fra Shetland.
Denne ulige udvikling fortsatte, sá at be-
folkningstallet pá Shetland i 1971 var
17.500, pá Færøeme ca. 44.000. Udviklin-
gen illustreres ogsá ved størrelsen af den
shetlandske fiskerfláde. I 1864 fiskede 107
slupper (»smacks«) fra Shetland. Fra 1880
begyndte man at sælge skibene; i 1896 var
der 24 tilbage, i 1899 7.1 1908 solgte shet-
lændingene deres sidste slup - til Fær-
øeme.76 Shetlændingene gav op, netop som
færingeme havde startet deres økonomisk-
sociale revolution, som ogsá fik dybtgá-
ende konsekvenser for alle andre omráder
af færøsk samfundsliv.
Isolationen som myte
Færøemes mere eller mindre totale isola-
tion fra omverdenen har længe været en
sejlivet myte, som er gáet igen i næsten alt,
som er skrevet om Færøemes historie. Men
hverken privat eller kongelig monopolhan-
del kunne dog hindre kontakt (hverken lov-
lig eller ulovlig) med verden udenfor og pá-
virkninger derfra. Tidens ándelige strøm-
ninger formidledes gennem Latinskolen i
Tórshavn og universitetet i København, og
fra ca. 1800 til dels ogsá gennem færinger,
som havde sejlet ude i den store verden,
f.eks. reformationstanker, ortodoksi, pie-
tisme, merkantilisme, fysiokratisme, oplys-
ningstid, amerikanske og franske revolu-
tionstanker, romantik, demokrati, skandi-
navisme og efterhánden ogsá diverse poli-
tiske -ismer. De materielle impulser og
moder formidledes gennem handelen. Den
traditionelle forestilling om Færøemes iso-
lation og om en prolongeret middelalder
præcist dateret til at have overvintret til den
31. december 1856 har aldrig kunnet pávi-
ses eller sandsynliggøres ud fra kildeme. I
listerne over handelsvarer kan det ses, at
moderne i klædedragt for kvindernes ved-
kommende var de samme i de færøske byg-
der som i Hamburg, Liibeck og Amsterdam
og sandsynligvis ogsá i Bergen og Køben-
havn. I 1766 skriver en færøsk lagmand:
»Færø er nu omstunder meget forandret fra
forrige tider. Den idelige omgang med
danske og adskillige fremmede som bor i