Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 28

32
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
ogsá andre politiske former. Det færøske
hjemmestyre, etableret pá grundlag af en
erkendt og anerkendt nationalitet, er vel og-
sá »en politisk form«.86
De store økonomisk-sociale transforma-
tioner og innovationer omkring den tid, da
nationalbevægelsen fik sit gennembrud, er
tidligere pávist, og disse mátte fá kulturelle
og kulturpolitiske konsekvenser. Og mens
færingeme báde i ældre og i nyere tid i al-
mindelighed var blevet betragtet som et
oplyst folk af adskillige færøske og frem-
mede autoriteter,87 havde man i sidste
fjerdedel af árhundredet fáet en kulturel og
intellektuel elite som et af produkteme af
den nye tid. Man kan virkelig fra omkring
1800 pávise et »oplyst miljø«, en »højkul-
tur«, i og uden for hovedstaden; den havde
ikke nogen forbindelse med ændringer i
samfundets basis, men havde rødder tilbage
til oplysningstiden og Latinskolen, selv
efter dens ophør. Det forudsatte uddan-
nelse, og man kan registrere den voksende
interesse for alt, hvad der betragtedes som
specielt færøsk: det færøske sprog og den
gamle mundtlige tradition, som det var
bærer og bevarer af. Men ved udgivelsen af
de første bøger pá færøsk i 1820- og 1830-
árene savnede man en normaliseret skrift-
form til afløsning af den fonetiske, som
Svabo havde konstmeret til eget bmg.
Det blev en ung teolog af en af landets
mest ansete embedsslægter og med slægts-
mæssige og intellektuelle forbindelser til
det oplyste miljø, V.U. Hammershaimb,
søn af Færøemes sidste lagmand (senere
præst og provst pá Færøeme), som skabte
det moderne færøske skriftsprog og en fæ-
røsk grammatik omkring 1850.88 Dermed
var der skabt helt andre muligheder for alt
arbejde med færøsk kultur end tidligere.
Det nye skriftsprog var baseret pá etymo-
logisk grundlag og kunne derved ogsá syn-
ligt illustrere færøsk som et nordisk sprog.
Færøerne bliver dansk politisk problem
Oprettelsen af politiske institutioner i Dan-
mark fik betydning for sável Færøernes
forhold til Danmark som færingers opfat-
telse af sig selv som folk. Mens man i Dan-
mark begyndte opbygningen af det nye
demokratiske system med udgangspunkt i
lokalsamfundet - med de rádgivende pro-
vinsialstænder i 1830-árene, kommuner og
amtsrád omkring 1840, Den grundlovgi-
vende Rigsforsamling i 1848, sluttende
med Danmarks Riges Grundlov og den
folkevalgte Rigsdag i 1949 - sá var række-
følgen den modsatte for Færøemes ved-
kommende. Færøeme fik aldrig egne re-
præsentanter pá Roskilde stænderforsam-
ling, men var repræsenteret af kongeligt ud-
nævnte tidligere danske embedsmænd pá
Færøeme, først sammen med Island,
derefter alene (efter det islandske Altings
genoprettelse i 1843). Færingers ønske om
en egen stænderforsamlig blev afvist med
den begmndelse, at »Færøeme, som ikkun
udgør ca. 7000 individer... udelukkende af
simple for højere dannelse blottede almues-
folk«, ikke ville være i stand til at opret-
holde en sádan institution.89 Som antydet
tidligere er dette imod alt, som man ved om
færingemes oplysningstrin. Netop pá stæn-
derforsamlingen i 1844, hvor et regerings-
forslag om at oprette et dansk skolevæsen
pá Færøeme blev diskuteret, udtalte repræ-
sentanten for Færøerne (en forhenværende