Fróðskaparrit - 01.01.1993, Side 30

34
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
ot«.'°i I den sidste (om handelen) omtaler
han færingeme som »en Nation«102. Det
synes at være første gang, en færing bmger
dette udtryk om sit folk, og denne mani-
festation falder kronologisk godt ind i
nationalismens generelle udviklingshisto-
rie.103 Endnu nærmere følelsesladet frem-
stár identifikationen 10-15 ár senere i J.C.
Svabos store topografiske værk om Fær-
øeme. Som bam af oplysningstiden havde
Svabo studeret naturhistorie og økonomi
ved universitetet, men han var tillige sprog-
ligt interesseret. I sin økonomisk betrængte
situation bekender han i sit værk: »... jeg
[kan] dog ikke nægte, at de timer, jeg kunne
have tilovers fra de vigtigere sysselsæt-
telser, blev, under bedre vilkár, helligede
mit fødeland for at udvikle, sávidt det stod
i min magt, mange ting, som der endnu er
hyllede i nat og mørke...«104
Oplysningsmandens forenede sentimen-
talitet og pragmatisme fomægter sig ikke i
Svabos vurdering af det færøske sprogs
stilling og muligheder. Han fandt det sá
»fordærvet«, at det næppe ville kunne
»bringes tilbage til sin første renhed«, selv
ved at »bringe de manglende gamle nor-
diske ord tilbage; udrydde de nye og for-
dærvede, give sproget, om ikke en ny ud-
tale, sá dog en ny ortografi...«. Hans kon-
klusion bliver derfor at »stræbe efter at be-
fordre det danske sprogs indførsel«.105
Svabos dystre spádom om det færøske
sprogs fremtid gik dog ikke i opfyldelse -
ikke mindst takket være det arbejde, han
selv gjorde for færøsk sprog og kultur og
den tradition for oplysning og interesse for
lærdom, der blev skabt med ham. Det var
omkring Svabos person, det før omtalte
»oplyste miljø« i Tórshavn havde sin op-
rindelse, efter at han i áret 1800, skuffet og
fattig, var vendt hjem til sit »fødeland«.106
Det er tankevækkende, at alle de tre her
citerede personer havde været elever i
Latinskolen i Tórshavn. En af miljøets
kendteste eksponenter, præsten og kultur-
personligheden J.H. Schrøter,107 som bl.a.
gjorde de første forsøg pá at oversætte bi-
belske tekster til færøsk, og som regnede
sig for Latinskolens sidste elev, skrev i
1828 en bedrøvet afhandling om Latinsko-
lens betydning og savnet af en sádan insti-
tution (efter 1794) konkluderende med en
appel om dens genoprettelse.108 Pastor
Schrøter vidste nok hvad han mente, da han
skrev: »Sável udenlandske som danske
lærde blev i det 17. árh., ved den næsten i
alle sprog oversatte beskrivelse over
Færøeme af Lucas Debes’s Færoa reserata,
underrettede om: at en latinsk skole eller
lærd skole var funderet i Thorshavn...«109
Dette miljøs eksistens var en uddannelses-
mæssig og intellektuel fomdsætning for
den færøske nationalismes fremkomst og
gennembrud senere i árhundredet.110
Færøsk oplysthed og
københavnsk studentikose
I det romantiske færøske studentermiljø i
København blev forestillinger om en fæ-
røsk oprindelig og middelalderlig »gran-
deur« dyrket og dens forfald begrædt med
alle de nostalgiske karakteristika, som kun
»Fremdheit« kan forklare. Der skabtes i
digte og taler en historisk mytologi, som
indgik i den senere nationalistiske ideologi
som baggmnd for kulturelle og politiske
ønsker og krav.111