Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 31

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
35
De begavede og idealistiske unge mænd,
som skálede for »moderland« og »moders-
mál« og ville ofre alt for »fødelandet«, selv
livet, og som brugte en til dels misforstáet
historie som baggrund for de nye overbe-
visninger, havde forbindelser til latinskole-
miljøet, direkte eller indirekte. Det kan pá-
vises personligt og slægtsmæssigt.
Det var inspirationen fra dette miljø, som
havde stáet bag oprettelsen af Færø Amts
Bibliotek i 1828. Savnet af et bibliotek føl-
tes særlig stærkt i de oplyste kredse i den
nye tid. Men allerede Latinskolens lærere
og disciple havde følt savnet. J.H. Schrøter
skriver i sin afhandling om Latinskolen, at
det var en »hovedmangel, at intet bibliotek
fandtes ved skolen, ej heller i hele lan-
det«.112 Det var sekretæren for Det konge-
lige nordiske Oldskriftsselskab, C.C. Rafn,
som var hovedmanden bag oprettelsen af
biblioteket (og inspiratoren bag udgivelsen
af de første færøske bøger) med rád og
fremskaffelse af store boggaver, sá at
biblioteket allerede i 1836 ejede en bestand
pá 3.600, i 1856 5.000 bind.113 Bibliotikar
var en af miljøets hovedpersoner, den intel-
lektuelle altmuligmand, amtssekretær Jens
Davidson, medlem af Oldskriftsselska-
bet.114 Bibliotekets betydning kommer
klart til udtryk i et takkebrev til Rafn, hvori
Schrøter skriver: »Jeg kan iøvrigt ikke und-
lade at takke Dem... for Deres goddædige
omsorg for mine landsmænds oplysning...
Deres omhu for vort bibliotek og sprog har
vakt en almen ánd, der allerede viser páfal-
dende frugter...«.115.
Den samme kreds sammen med den nye
generation af danske embedsmænd stod
bag oprettelsen af Færø Amts Sparekasse i
1832 (som især fik betydning efter 1856, da
monopolhandelen i Tórshavn, som ogsá
havde fungeret som opbevarer af penge for
folk, blev nedlagt)116 og Realskolen i Tórs-
havn i 1861 (oprettet i henhold til løftepara-
graf i 1854-loven), som i færøsk relativ
sammenhæng var en eliteskole; for efter et
mislykket forsøg pá at indføre et ordnet og
m.h.t. indhold ambitiøst dansk skolevæsen
i 1845,117 som blev afskaffet i 1854,11* gik
Færøeme en skoleløs tid imøde (bortset fra
Tórshavn, som havde en lang skoletradi-
tion), til Lov om de færøske Landkommu-
ners Styrelse trádte i kraft i 1872; den pá-
bød de nye »forstanderskaber« at drage
omsorg for, at alle bøm over syv ár fík »den
nødvendige undervisning«.119 Den lako-
niske paragraf i kommuneloven om under-
visning henviste til en kommende kongelig
anordning, som nærmere skulle fastsætte
undervisningens indhold. Den kom først i
1912, og fastslog i sin berygtede paragraf 7,
at undervisningssproget i de færøske skoler
skulle være dansk120 - stik imod alt det,
som nationalbevægelsen havde stáet for;
faktisk var dette en tilbagevenden til situa-
tionen før den nationale bevægelses gen-
nembrud, en reaktion imod bevægelsens
hovedformál: at hævde det færøske sprogs
rettigheder i kirken, skolen og retten.
Disse ambitioner og aspirationer var
mindre i 1912, end de havde været siden
»julemødet« i 1888 og ikke mindst siden
áret 1900, da den gamle Hammershaimb
tilfreds kunne skue tilbage over sit værk og
erklære, at »den færøske tunge er løs-
net«;121 færøsk var blevet et litterært sprog
i sável bunden som ubunden form, og der
udkom to aviser pá færøsk.122 Alle færin-