Fróðskaparrit - 01.01.1993, Síða 33

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
37
dring over at befinde sig i et fremmed mil-
jø, hvori al undervisning foregik pá dansk,
selvom disse drenge aldrig havde talt andet
end færøsk, og selvom en færøsk gramma-
tik og retskrivning og en del færøske tekster
nu eksisterede. De lærte der »bømenes
fædrelandshistorie«, som var danske bøms
Danmarkshistorie, danske »fædrelandssan-
ge«, som føltes fremmede og intetsigende
eller direkte provokerende, dansk sprog og
dansk geografi - men intet om deres eget
land og deres eget folk. Den færøske natio-
nalbevægelses første leder, Rasmus Effer-
søe, landbrugskonsulent og digter og »sam-
fundsmenneske« i bredest mulig forstand,
skrev senere i en af de første nationale ar-
tikler i den færøske avis under overskriften
»Vor Nationalitet«, underskrevet »En Fæ-
ring«, disse linjer om sin oplevelse som be-
gavet færøsk dreng at sidde i den đanske
Realskole i Tórshavn, hvor selv de vellidte
færøske lærere skulle undervise deres fæ-
røske elever pá dansk:
»Det er med blandede følelser, jeg kalder
mig en færing. Min stolthed over at stamme
ned fra de gamle forfædre... dæmpes ved
tanken over den nedværdigelse, der er over-
gáet os, idet nemlig de, som har været rá-
đende over øeme i de sidste árhundreder,
ikke har anset os værdige til eget kirke-,
skole- og retssprog... Mig forekommer det i
højeste grad nedtrykkende, at modersmálet
bliver tilsidesat i skoleme her pá Færøer-
ne... Nár vi i sangtimerne lærte de begej-
strede sange om modersmálet, f. eks.
»Modersmálet er hjertets sprog... det alene
i mund og bog kan vække et folk af dvale«,
da kunne dette ofte for de mere tænkende
færøske elever give anledning til vemodige
betragtninger om vort modersmáls for-
fald...«i26
Han har formodentlig næppe været den
eneste, der kunne henfalde til sádanne tan-
ker. Nu, 20 ár senere er denne studerede
mand kommet til følgende konklusion:
»Nu er det pá høje tid, at alle færinger, som
agter og ærer det fra fædrene nedarvede,
slutter sig sammen og sætter sig til mod-
værge mod dem, som vil tilføre os frem-
mede sæder og skikke og derved bevirker,
at vi vansmægter og før eller senere slettes
ud af nationemes tal.«127
Det fremgár helt klart af kildeme samt af
kronologien og persongalleriet i national-
bevægelsen hjemme pá Færøerne, at in-
spirationen kom fra studentermiljøet i
København. Ikke mindst blev de nye »fæd-
relandssange« derfra en vigtig del af natio-
nalbevægelsens følelsesmæssige ammuni-
tion.128
Det nationale gennembrud pá Færøerne
Ligesom gennembmddet i København nøje
kan dateres til det færøske studentermøde
pá Regensen i København den 26. febmar
1876 og derefter med dannelsen af »Før-
ingafelag« (Færingeforening) i København
i 1881, sáledes blev det dramatiske møde i
Lagtingshuset 2. juledag 1888, efter en
livlig debat i landets eneste avis, »Dimma-
lætting« (hvis oprettelse i 1877 og funktion
som kommunikationsbærer i debatten om-
kring den nationale identifikationsproces
ikke kan overvurderes) og dannelsen af