Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 39

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
43
spændinger i de færøsk-danske relationer.
Dertil har man i de senere ár kunnet iagt-
tage en færøsk drejning mod nordvest,
d.v.s. et større interessefællesskab og sam-
arbejde med Island og Grønland. Dette
samarbejde er organiseret i »Vestnordens
parlamentariske Samarbejdsrád«, som er et
organ bestáende af islandske, grønlandske
og færøske politikere. Det er en ny oriente-
ring, der kan have politiske perspektiver.
Generelt har der været tale om en kon-
tinuerlig løsning af gamle, historisk betin-
gede bánd mellem den danske centralmagt
og den færøske periferi.
Dog kan det ikke nægtes, at de senere árs
økonomiske krise i høj grad har pávirket
færingemes praktiske muligheder for at
kunne bmge og udnytte mange af de nye
tanker og intentioner, der var blevet skabt i
relativ fordragelighed med aftaler pá basis
af dansk-færøske forhandlinger, hvor fol-
keretslige formalia ikke altid har haft
største prioritet.
Politiske realiteter har máttet vige for ab-
solutte danske krav til en ny økonomisk
politik og et politisk-økonomisk system,
som er ukendt og endnu ubeskrevet i den
intemationale nationaløkonomiske og poli-
tologiske litteratur. I gmnden er hele det
overordnede økonomiske liv og alle fman-
sieringsinstitutioner (bortset fra sparekas-
seme) blevet offentlig færøsk ejendom,
men under overordnet dansk kontrol.
Hvordan denne samfundskonstruktion
vil pávirke de før nævnte tendenser hen-
imod større selvstændighed, kan kun frem-
tiden vise.
Teoretiske eftertanker
Historien og nationalismen var de mest
virksomme »nation-making factors« i den
færøske nationsbygningsproces, ud af hvil-
ken der kom en nation uden at producere en
stat.159 En færøsk stat ville være en af ver-
dens meget fá nationalstater. Det er blevet
hævdet, at der kun findes to: Island og
Portugal.160 Dette faktum viser, at statsdan-
nelse ikke altid er en determineret, logisk
konsekvens af nationalisme, med mindre
man i det færøske tilfælde hengiver sig til
profetier - og det er ikke videnskab.
Nationalisme beskrives traditionelt som
et borgerligt fænomen.161 I sá fald fomd-
sættes eksistensen af et borgerskab og bag
det igen en bestemt økonomisk-social ud-
vikling. Det er ábenbart meget svært at fín-
de en bare nogenlunde entydig defmition af
begrebet bourgeoisie/borgerskab/-klasse,
hvis man ikke vælger blindt at følge Karl
Marx’ opskrift.162 Det synes ikke mindre
vanskeligt at indplacere det færøske eksem-
pel i en sádan model.
Der fandtes pá Færøeme kun nogle
ganske fá familier, som med nogen ret kan
betegnes som et bourgeoisie omkring tids-
punktet for det nationale gennembrud. Det
var pá trods af de store økonomisk-sociale
omvæltninger heller ikke et kapitalistisk
borgerskab, som fra árhundredskiftet, da
den nationale bevægelse var pá vej fra en
kulturel til en politisk fase, støttede denne.
Den nye borgerklasse var til dels dansk;
men ogsá det færøske element - som med
større eller mindre held tillagde sig danske
»borgerlige« dannelsesformer163 - var i al-
mindelighed imod selvstyrepolitikken, som
ville medføre større skatter.164 Numerisk