Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 41

Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 41
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION 45 andet politisk perspektiv. Denne tidsfaktor i sammenhæng med 1960-árenes radika- lisme kan ses som en del af forklaringen pá, at grønlændingene i løbet af kun ca. 15 árs politisk kamp opnáede den samme medbe- stemmelsesret, som det havde taget færin- geme omkring et halvt árhundrede at kæm- pe for. For tidsfaktoren má det ogsá antages at have været af betydning, at man inden for riget havde en present model.169 Denne model er heller ikke gáet upáagtet hen pá Shetlandsøeme, hvor den færøske udvik- ling har inspireret de kræfter, som virker fra større regional selvstændighed.170 Konklusivt má det konstateres, at fæ- ringeme ud fra alle nødvendige, objektivt givne historiske forudsætninger har gen- nemlevet den nationale ide og gennemført det nationale princip uden statsdannelse som princippets ultimative og politisk lo- giske konsekvens. Dette má i sig selv være interessant i en komparativ sammenhæng og en pámindelse om vanskelighedeme med at finde generelle og universelle ud- viklingsmodeller for nationalismen som historisk og politisk fænomen. Om dette vil være en endelig eller en temporær konklu- sion, samt om det færøske eksempel er ge- nerelt eller unikt, fár stá hen. Denne lille af- handling kunne dog máske danne grundlag for overvejelser om disse og andre spørgs- mál i en større historievidenskabelig sam- menhæng. Noter 1. Se f.eks. Periferi og centrum i historien. Studier i historisk metode 10. Oslo - Bergen - Tromsø 1975. Der henvises især til artikler af Johan Galtung: Sosial posisjon og sosial atferd. Sentrum - Periferi, begreper og teorier; Stein Rokkan: Sentrum og periferi, øko- nomi og kultur: modeller til data i kliometrisk sosio- logi; Jøm Sandnes: Rikshistorie og lokalhistorie - sentrum og periferi i historieforskningen; Eva Óster- berg: Rikshistoria och lokalhistoria. En frága om cen- trum och periferi, centralt och perifert i historieforsk- ningen? - Immanuel Wallerstein: The Modem World System. New York 1974. - Om nationalisme-aspek- tet af problematikken se: Hans Kohn: The Idea of Nationalism. New York 1961. - Samme forf.: The Age of Nationalism. New York - Evanston - London 1962. - Samme forf.: Nationalism - Its Meaning and History. New York - Cincinnati - Toronto - London - Melbourne 1971. - Aira Kemiláinen: Nationalism. Problems Conceming the Word, the Concept and Classification. Studia Historica Jyváskyláensia III. Jyváskylá 1964. - Samme forf.: »The Idea of Nationalism«. Scandinavian Journal of History, 9:1, 1984. - Miroslav Hroch: Die Vorkámpfer der natio- nalen Bewegung bei den kleinen Volkem Europas. Praha 1968. - Carlton J.H. Hayes: Essays on Natio- nalism. New York 1926. 2. Gode introduktioner til lokalhistorisk forskning er Knud Prange: Lokal historie - en hándbog. Køben- havn 1989, og Jørn Sandnes: Handbok i lokalhistorie. Oslo 1983. 3. Jfr. Sven Tágil: Ethno-regionalism as a Problem of Conflict Theory. Regions in Upheaval. Ethnic Con- flict and Political Mobilization. Lund Studies in Inter- national History 22. Kristianstad 1984, s. 13-43. 4. Stein Rokkan: International samfunnsforskning gen- nem et kvart árhundre: Spørsmál og refleksjoner - i: Stat, nasjon, klasse. Essays i politisk sosiologi. Sta- vanger 1987, s. 52-59. - Se ogsá note 3. 5. Om »Oral history« se Jan Vansina: Oral Tradition as History. London - Nairobi 1985. Se ogsá tidsskrifter- ne »Oral History«. Journal of the History Society. Cholchester, Essex . - »The Oral History Review«. Oral History Association. Buffalo, New York. - Life Stories/Recits de vie.« Paris 6. Jfr. Jens Arup Seip: Modellens tyranni. Studier i hi- storisk metode X, s. 101-128. 7. Hans J. Debes: Om at skrive nordatlantisk historie. Nordiske universitetskurser i historie. Tromsø 1990. (Manus). 8. Jfr. note 6.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.