Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 44

Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 44
48 OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION 1968, s. 95-102. Se ogsá i den sammenhæng: Lov, hvorved den nogle af Færøemes Indbyggere paa- hvilende forpligtelse til at holde og bemande Baade ophæves fra 17. marts 1865. Føroyskt lógsavn, s. 49- 50. - Hans J. Debes: Føroya søga III (under udgi- velse). Betegnelsen giver til eftertanke, hvem der er giver, og hvem der er modtager af forpligtelsen. Orđ- ningen kunne i ældre tid have været til begge parters fordel, idet bøndeme var de eneste, som havde rád til at holde báde, noget som mindre bemidlede eller fat- tige mænd ikke selv var i stand til. Men i hvert fald viser retssager tidligt i 1800-árene (denførstei 1813) mellem bádejere og fiskere om fiskemes pligt til at bemande andres báde før deres egne, at systemet var begyndt at knirke (der kendes dog en lignende sag allerede fra 1663, og ordningen nævnes i den forbin- delse i lagtingsprotokollen som »gammel skik«. Løgtings- og vártingsbókin 1655-66, s. 268). 63. Føringatíðindi nr. 7 1890, nr. 6 1891. - Sámal Jo- hansen: Til lands. Utróður í Islandi. Tórshavn 1980, s. 71-95. - Erlendur Patursson, op. cit., s. 61. 64. Erlendur Patursson, op. cit., s. 45-53. 65. Jóan Pauli Joensen: Fiskafólk, s. 425-451. - Samme forf.: Folk og fisk, s. 93-107. - Samme forf.: Fra bonde til fisker, s. 93-97. Se note 30. 66. Jørgen Falk Rønne: Færøeme. København 1900. Forord. 67. Hans J. Debes: Nú er tann stundin, s. 100-109. 68. Karl W. Deutsch: Nationalism and Social Commu- nication. New York 1966. 69. J.K. Joensen: Peningaviðurskifti. Føroyar undir frí- um handli í 100 ár. Tórshavn 1955, s. 161-168. - Hans J. Debes: Nú er tann stundin..., s. 329 (grafisk opstilling). 70. Ambjøm Mortensen: Fólkatalið og ognarbýtingin í Føroyum um ár 1600. Fróðskaparrit 3. bók. Tórs- havn 1954, s. 7-58. 71. Sammendrag af statistiske Oplysninger om Færøer- ne. Danmarks Statistik. Statistiske Meddelelser. København 1918, s. 2-3. - Hans J. Debes: Nú er tann stundin..., s. 110, 327 (grafisk opstilling). 72. Se note 44. 73. Erlendur Patursson: Fólkaflytingin úr Føroyum. København 1942, s. 3-4, 26. 74. Június H. Kristinsson: Vesturfaraskrá 1870-1914. A Record of Emigrants from Iceland to America. Reykjavík 1983. - Heimir borleifsson: Frá einveldi til lýðveldis. Islandssaga eftir 1830. Reykjavík 1983, s. 74-77. 75. Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shet- landsøerne, Ørkenøeme og Skotland i Sommeren 1839. Tórshavn 1966, s. 10-57. 76. Om Shetland se James R. Nicolson: Shetland. New Abbot - London - North Pomfret (VT) 1984, s. 89- 92, 128-142, 209-211. - Samme forf.: Hay & Com- pany. Merchants in Shetland. Lerwick 1982, s. 59- 84. - C.A. Goodlad: Shetland Fishing Saga. Lerwick 1971, s. 129-159. - Liv Kjørsvik Schei & Gunnie Moberg: The Shetland Story. London 1988, s. 124- 130. - Hance D. Smith: Shetland Life and Trade 1550-1914. Edinburgh 1984, s. 155-206. Om salget af den sidste »smack« til Færøerne i 1908 har J.R. Nicolson (i Shetland, s. 133) denne vemodige beretning: »In March 1908 the »William Martin« began her last season for Shetland owners. No young men were then entering the [fishing] indu- stry and her owners had to send to Faeroe for a skip- per and complete crew. In the autumn of that year she was sold. It is to the credit of English yards which built these smacks that some were still afloat in Faeroe in the late 1960s.« 77. Hans (Jacobsen) Debes: Kort Underretning om Ind- byggemes Handels-Maade paa Færøe, samt Forsøg til Handelens Forbedring samme Steds. København 1769 (skrevet pá lagmandsgárden Steig 1766), s. 33.(Her gengivet med moderne ortografi). 78. Hans Debes Joensen: Sambandið føroyinga og út- lendinga millum. Fróðskaparrit 28.-29. bók. Tórs- havn 1981, s. 211-245, 79. Ernest Gellner: Nations and Nationalism, op. cit., s. 19-38. 80. Benedict Anderson, op. cit., s. 50-79. 81. Karl W. Deutsch, op. cit. 82. Kedourie, op. cit., s. 148. 83. Jfr. dog Gunnar Karlsson: Island. Rapporter til den X Nordiske historikerkongres, s. 15-24. 84. Glen St. J. Barclay: Revolutions of Our Time. 20ieth Century Nationalism. New York 1962, s. 79-120. - James Coleman: »Nationalism in Tropical Africa«; Robert I. Rotberg: »The Rise of African Nationa- lism: The Case of East and Central Africa«. The Study of Africa. London 1967, s. 156-183, 184-188. - Colin Legum: Panafrikanismen. Oslo 1966, s. 40- 41,- K.R. Minogue, op. cit., s. 81 -113. 85. Hans Kohn: The Idea of Nationalism, s. 4. 86. Jfr. Aira Kemilánen, note 159. 87. Jfr. nyere vurderinger: J.C. Svabo: Indberetninger fra ein Reise i Færø 1781 og 1782, udg. v. N. Djur- huus. København 1958 og 1976, s. 311 . - John F. West (udg.): The Stanley Expedition II. Tórshavn
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.