Fróðskaparrit - 01.01.1993, Síða 48

52
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
Brevsamling, Chr. Bærentsen, Føroya Landsbóka-
savn.
134. Jóannes Patursson slægtsmæssige og intellektuelle
baggrund og hans virksomhed i den nationale be-
vægelse er udførligt behandlet i Flans J. Debes: Jó-
annes Patursson. Ein byrjan til eina politiska ævi-
søgu. Tórshavn 1991, og samme forf.: Nú er tann
stundin..., s. 158-314. - Se ogsá hans erindrings-
værk: Tættir úr Kirkjubøar søgu. Endurminningar.
Tórshavn 1966.
135. F.eks. advarede landfoged Engelstoft ved folke-
tingsvalget i 1901 færingeme mod at vælge Jóann-
es Patursson p.g.a. af hans og hele hans slægts
»separatistiske anskuelser«. (Dimmalætting 27/4
1901).
136. Hans J. Debes: Nú er tann stundin..., s. 212-216.
137. Om dansk stilling til nationalbevægelsen se Hans J.
Debes: Nú er tann stundin..., s. 188-204.
138. Se note 33.
139. Løgtingstíðindi 1940, s. 4-6. - Føroyskt lógsavn, s.
725.
140. Jfr. programmet »Móti loysing«. Tórshavn 1925.
141. Hans J. Debes: Tjóðskaparrørsla. I: Sum søguligt
fyribrigdi og granskingarevni. II: Føroyar sum
dømi. Fróðskaparrit 1991.
142. Løgtingstíðindi 1945, s. 149.
143. Løgtingstíðindi 1945. Skjøl frá sendinevnd Føroya
Løgtings til samráðingar í Keypmannahavn januar-
mars 1946, s. 3-70. - Thorstein Petersen: Frágreið-
ingar og skjøl frá stjómarmálinum á Føroya Løg-
tingi september 1946. Tórshavn 1946. - Løgtings-
tíðindi 19461947, s. 256-285. - Hans J. Debes:
»Fólkaatkvøðan 14. september 1946«. Avisen »14.
September« 13/9 1986. (Manus dannede grandlag
for en TV-udsendelse 'i forbindelse med 40-ársda-
gen for folkeafstemningen 14/9 1986 med bl.a.
interviews af centrale personer).
144. Ibid., s. 70.
145. Løgtingstíðindi 1945. Upprit av munnliga orða-
skiftinum..., Skjal 8, s. 11-12, 26-30.
146. Løgtingstíðindi 1945. Skjal 7. Upprit av munnliga
orðaskiftinum í donsk-føroysku sendinevndini,
s.3-70.
147. Her gengivet efter danske aviser. - »Berlingske Af-
tenavis« 17/9 1946 (Associated Press): »Under
overskriften »Nationalisme i mm sø« betegner
»New York Herald Tribune« den færøske uafhæn-
gighedsbevægelse som »et lille, men vanskeligt
fænomen«. Krigen synes at have krystalliseret fæ-
ringemes ønsker om uafhængighed, skriver bladet.
Hvis de stemmer for uafhængighed, vil de ganske
vist fá den lykke at nyde deres fá naturlige ressour-
cer - fáreavlen og fiskeriet - i fred. Men der er alt
for hyppigt ført bevis for, at der skal mere til end
juridisk suverænitet for at give et folk virkelig uaf-
hængighed, nár deres land ligger pá rivaliserende
verdensmagters vej.«
»Berlingske Tidende« 20/9: »Diskussionen om
Færøemes fremtid og afstemningen forleden har
ikke vakt særlig opmærksomhed i engelske poli-
tiske kredse, hvor man overlader det til færingeme
selv at bestemme om deres fremtid og forholdet til
Danmark. Tidsskriftet »Time and Tide« kalder den
»et af de mest urealistiske træk mod uafhængig-
hed.« Det er vanskeligt at se, fortsætter bladet,
hvorledes Færøeme kan bevare økonomisk uaf-
hængighed, eller hvorledes sá lille en stat i en sá
udsat strategisk situation vil kunne bevare sin selv-
stændighed i nutidens verden. Bladet konstaterer,
at afstemningens resultat tyder pá, at udviklingen i
krigsárene, da Færøeme var afskáret fra Danmark
og lukrerede pá ekstraordinære markeder andre
steder, má være gáet færingeme til hovedet, men at
afstemningens indvirken pá øemes fremtid endnu
ikke er helt afgjort. Muligvis vil Lagtinget optage
nye forhandlinger med Danmark. Sker dette ikke,
slutter »Time and Tide«, vil Danmark af sine over-
søiske besiddelser kun have Grønland tilbage, men
bortset fra prestigen vil færingeme sandsynligvis
føle tabet mere end danskeme.«
»Berlingske Tidende« 18/9: »Afstemningen pá
Færøeme har fremkaldt stor interesse i Moskva-
pressen, der bringer omfattende referater om af-
stemningens resultater, samt om den politiske
kamp, der er gáet forud. Det hedder i et Moskva-
blad: »Det er ganske givet, at tilhængerne af Fær-
øemes løsrivelse regner med støtte fra englæn-
deme«.«
Man aner i đisse vurderinger toneme fra den kol-
de krigs begyndelse og Færøernes strategiske og
politiske position i denne problematik.
148. Se noteme 130 og 33.
149. Statsminister Knud Kristensen. Interview i »Politi-
ken« 16/9 1946.
150. Jfr. professor i statsret Alf Ross i »Social-Demo-
kraten« 20/9 1946: »Fremgangsmáden má blive
den, at der efter forhandlinger med den danske
rigsdag og efter vedtagelse i denne oprettes en
overenskomst om Færøemes selvstændighed i lig-
hed med den, der blev indgáet mellem Danmark og