Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 140

144 INVASION AF ADMIRALEN (VANESSA ATALANTA L.) OG ANDRE SOMMERFUGLE pA FÆRØERNE I 1992
begge var meget sky og kun vanskeligt lod
sig fotografere.
Et andet páfaldende træk ved admiralen
pá Færøeme i 1992 var, at larveme befandt
sig i alle udviklingsstadier og hudskifter
ved de mange larvefund, der blev gjort i
juli-august. En nærliggende forklaring
kunne være, at larvepopulationeme var
sammensat af eksemplarer fra flere
indflyvninger, en første i maj-juni og en
senere i slutningen af juni og juli, hvor
arten ogsá blev registreret (tabel 1, afsnit
B). Denne formodning bekræftes tildels af,
at de store larver i sidste hudskifte blev
fundet langt nede pá planteme, mens de
unge larver blev fundet i blade nær
brændenældemes topskud (PG). Denne del
af nældeplanteme var formentlig ikke
dannet ved indflyvningen i maj-juni,
hvorfor æg pá denne del af planteme má
være lagt senere.
En gennemgang af árlige rapporter om
admiralens forekomst i Mellemeuropa i pe-
rioden 1960-1990 (Steiniger og Eitschber-
ger, 1983; 1985; 1990) viser, at æglægning
kun er iagttaget i forbindelse med artens
tidlige indflyvning fra Sydeuropa. Sene
larvefund i Mellemeuropa synes derfor
snarere at være udtryk for en forlænget
klækkeperiode for artens æg sommeren
igennem, ligesom pá Færøeme i 1992,
sáledes at arten bør betragtes som enkuldet
nord for Alpeme. I artens konstante fore-
komstomráde i Middelhavsomrádet ved
man, at eksemplarer efter artens forárskuld
oversomrer, og at eksemplarer fra sommer-
kuldet overvintrer, inden de kønsmodnes
(Verity, 1950). De fleste eksemplarer, som
ses gennem højsommermánedeme og indtil
september pá Færøeme, bør derfor indtil
videre betragtes som ikke kønsmodne ek-
semplarer, der er klækket i Mellemeuropa.
Ved kommende invasioner af arten pá
Færøeme i højsommeren bør det derfor un-
dersøges, om artens hunner lægger æg i
øemes spredte nældebevoksninger.
Som tidligere omtalt blev der ogsá
klækket báde C. cardui og 7. io fra sam-
menspundne nældeblade. Skønt SK og PG
foretog en grundig afsøgning af agertidsel-
bevoksninger (Carduus arvensis) efter
larveme af C. cardui, lykkedes det ikke at
pávise artens karakteristiske larvespind.
Ved en tidligere indflyvning pá Færøeme i
1966 er arten klækket fra agertidsler
(Wolff, 1970). I dette ár foregik sommer-
fuglens indflyvning pá samme tid som i
1992. Det er derfor sandsynligt, at de æg-
læggende hunner af C. cardui i 1992 ogsá
har lagt æg pá denne plante, men at de
ugunstige klimatiske forhold igennem høj-
sommeren kun sikrede artens larver over-
levelsesmuligheder bag de sammenspund-
ne nældeblade. De hidtidige færøske iagt-
tagelser viser ihvertfald, at tidselfuglen un-
der sine indflyvninger til Færøeme har et
varieret udbud af foderplanter, herunder
nælde, hvorved dens overlevelsesmulighe-
der sikres bedre.
Ved I. io var det overraskende at klække
arten fra en larve, som havde levet hele sit
larvestadium imellem sammenspundne
nældeblade. Overalt i Mellemeuropa og
Skandinavien er denne arts bionomi karak-
teriseret ved, at larven lever kolonivis og
frit i et stort løst spind pá nælderne. Det
færøske larvefund viser imidlertid, at arten
pá dette omráde deler adfærd med báde ad-