Íslenzk tunga - 01.01.1961, Side 123

Íslenzk tunga - 01.01.1961, Side 123
RITFREGNIR 119 Miðgerð' 112-6 hneyster og nackter. 1204-15 (Philotemia) drepur sialff vór- um j fyrrj suo latande sem hun drycke. 1338-10 skal eg alldre ... sia neyna l>;i skinntyk sem liier er jnne (um Philo- temiu). Clári saga 4111 svívirðliga hneistr. 4011-12 hann biðr hana Lo: Sérémi] fyrri drekka. Ok hon g0rir svá ok drekkr af. 63® vánd skinntík! (um Sérénu). Þessi dæmi sýna að miðgerð er ekki komin af elztu gcrð, heldur af gerð sem bein lán hefur liaft úr Clári sögu. Athyglisvert er hér dæmið 1201-5, sem er í kafla þar sem elzta gerð hefur hvað mest af beinum áhrifum frá Clári sögu; elzta gerð sleppir þó því atriði að kóngsdóttir drekkur fyrst af svefnkerinu, en það er varðveitt í miðgerð. Skýringu Clári sögu (að kerið var tvíhólfað) er þó sleppt, aðeins sagt að Philotemia iáti sem hún drykki. Svipað kemur í Ijós þegar litið er á Kirjalax sögu. Lýsing Dínus sögu á svefn- herhergi kóngsdóttur (bls. 28—29, 108—109) er sýnilega þaðan runnin, þó að iiún sé eldri að stofni til, komin upphaflega úr Karlamagnús sögu.5 En gerðum Dínus sögu ber þar nokkuð á milli sem sjá má af þessum dæmum: Elzta gerð 2815 j herberginu stödu 24 pijláárar. 2818-17 sem lifande væri huor lijkneskia, er áá þcim pijlaarumm stödu. 292 " vpp vnder herberg- inu var lofft giort allt fráá siönumm, og þegar sem haffgola kom áá, og blies vnder herberginu Miðgerð 10880-32 (Sængur 40) .. pylarar aff huytu fylz- beine stödu vpp mille huórrar sængur. 1092-4 vpp aff þeim pyl- arum voru jaffnmorg lykneske ... ad vexte sem þrieuetur bóm edur þar vmm. 1090-12 þuj 0i]e |)ær vindædar sem vid mikenn meystara dom og blas- ande belgitim geymdust vnder nidri j vndenne L!] Kirjalax saga 874-S (12 pílárar) ok i milluin hverra pilára voru xii sæti giorr med filsbeini. 878-7 á hverium pilar stód likneskia sem einar iungfrur. 878-12 vindrinn lá af sjón- um undir loptum þeim, sem yfir vóru ggr, svá at vindr mátti blása með hafgolu neðan í pílárana, 5 Sbr. M. Schlauch, Romance in Iceland (London 1934), 163, og Speculum, VII (1932), 500—514; J. E. Turville-Petre (þýð.), The Story of Rauð and IIis Sons (Viking Society for Northern Research. Payne Memorial Series. II; [Lon- don] 1947), 7 og 10.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174

x

Íslenzk tunga

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenzk tunga
https://timarit.is/publication/852

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.