Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Blaðsíða 44

Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Blaðsíða 44
XLIV Tab. 40. i 2 3 4 5 6 7' 8 32 42 f ff i V t A 163 29I 152 143 286 458 232 . 43 39 265 55 138 172 M 123 58 18 4 201 105 163 28 0 5° 6 42 127 S 49 25O 150 140 106 397 89 20 39 225 5° 106 53 a J5 27 x4 !3 26 42 21 4 4 24 5 13 l6 m 25 12 4 I 41 21 33 6 0 10 I . 8 26 s 5 28 17 '5 12 44 IO 2 4 25 6 12 6 Sanimench'age vi det foregaaende, kunne vi uddrage felgende Slutninger: a. Nordlysdage. Den absolute Hyppighed giver i næsten alle Tilfælde Rækker, der mere eller mindre stemme overens med Hovedkurven. Særlig gjælder dette 1, 2, 3, 6 og f; mindre 4, 7, 8, 3242, ff, v og t. En Undtagelse her- fra danner 5, der viser sig i stadig Aftagende. Den relative Hyppighed felger Hovedkurven ved 1, 2, 3, 6 og 32 42, mindre ved 7, 8 og t, og ikke ved 4, 5, f, if og v. b. Morgennordlys. Den absolute Hyppighed giver med Hovedkurven overensstemmende Rækker ved 1, 7 og t, mindre ved 2, 5 og 8, og ikke ved 3, 4, 6, f, íf og v. Den relative Hyppighed folger Hovedkurven bedst ved 1, mindre ved 7, 8 og t, og iklce ved 2, 3, 4, 5, 6, f, ff og v. c. Aftennordlys. Den absolute Hyppighed giver med Hovedkurven overensstemmende Rækker især ved 2, 6 og f, mindre ved 1, 3, 4, 7, 8, 3242, ff, v og t, og ikke ved 5. Den relative Hyppighed folger Hovedkurven bedst ved 2, 3, 6 og 32 42, mindre ved 1, 7, 8 og t, og ikke ved 4, 5, f, ff og v. Sammenligne vi dette med den foregaaende Tabel, ville vi finde, at de Former, der forekomme hyppigst, og som derfor byde det sikreste Grundlag for en Undersegelse, give Rækker, der baade hvad absolut og relativ Hyppighed an- gaar, mere eller mindre folge Hovedkurverne. De, der ikke folge den, here næsten alle, især hvad den absolute Hyppig- hed angaar, til de, enten Morgen eller Aften, sjældnere forekommende Former. Fn særlig Undtagelse danner For- men 5, der trods sin temmelig store Frekvents danner en Række, der ikke synes at- staa i noget Forhold til de andre. Resultatet af denne Undersogelse bliver altsaa for det forste, at den llaarige Periodes Gang, saaledes som vi foran have fundet den forst af Nordlysdagenes Antal, dernæst af En récapitulant ce qUi précéde, nous pouvons tirer les conclusions suivantes: a. Jours u aurore. La fréquence absolue donne dans presque tous les cas des séries qui s’accordent plus ou moins avec la courbe principale. Cela est surtout vrai pour 1, 2, 3, (> et f; moins pour 4, 7, 8, 32 42, ff, v et t. 5 y fait exception car il montre une diminution constante. La fréquence reiative suit la courbe principaie en 1, 2, 3, 6 et 3242; elle s’en rapproche moins en 7, 8 et t et eu diverge en 4, 5, f, ff et v. b. Aurores pólaires du matin. La fréquence absolue donne des séries qui concordent avec la courbe principale .en 1, 7 et t, moins bien en 2, 5 et 8 et en divergent en 3, 4, 6, f, ff et v. La fréquence relative suit le plus fidélement la courbe principale en 1, moins bien en 7, 8 et t et s’en écarte en 2, 3, 4, 5, 6, f, ff et v. c. Aurores polaires du soir. La fréquence absolue donne des séries qui s’accordent avec la courbe principale surtout en 2, 6. et f, moins en 1, 3, 4, 7, 8, 3242, ff, v et t, et divergent en 5. Le fréquence relative suit la courbe principale en 2, 3, 6 et 32 42 le plus fidélement, moins bien en 1, 7, 8 et t et diverge en 4, 5, f, ff et v. En comparant cela avec le tableau qui précéde nous trouverons que les types dont l’apparition est la plus fré- quente et qui, par conséquent, offrent la base la plus sure pour une investigation, donnent des séries qui, touchant la fréquence tant absolue que relative, suivent plus au moins les courbes principales. Ceux qui s’en écartent appartiennent presque tous, surtout en ce qui concerne la fréquence abso- lue, a des classes dont l’apparition, soit le matin, soit le soir, est plus rare. Une exception spéciale a lieu pour le type 5 qui malgró sa fréquence assez grande forme une série apparemment dépourvue de relation avec les autres. Le résultat de cette investigation est donc en premier lieu que l’allure de la période de 11 ans, telle que nous l’avons précédemment trouvé d’abord d’aprés le nombre de
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60

x

Meteorologisk årbog

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Meteorologisk årbog
https://timarit.is/publication/241

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.