Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Blaðsíða 50

L
staar i ringere apparent Heide, resp. sterre lateral Afstand,
livorved netop den perspektiviske Virkning, som Buen skylder
sin Tilblivelse, fremkommer. Konmier Nordlyset senere i
storre Hejde, forandres Buen paa Grund deraf til andre
Former.
Som bekjendt foreligger der i mere eller mindre Grad
Antydninger til, at forskjellige meteorologiske Fænomener,
saasom Temperatur, líegn, Hagl, Vindforhold, Fjerskyer etc.
ligesom Nordlyset staa i en tilsyneladende Forbindelse med
Solplethyppigheden og fnlge den samnre Periode som denne.
Efter at vi have set, hvorledes Nordlysperioden forlober i
Godthaab, vilde det være af stor Interesse at undersoge, om
der ogsaa med Hensyn til andre meteorologiske Fænomeners
eventuelle Perioder kunde paavises det samme Modsætnings-
forhold, som vi have fundet for Nordlysets Vedkommende.
Hvad der imidlertid træder hinarende ivejen for en saadan
Undersogelse for Godthaabs Vedkommende er Iagttagelses-
rækkens Korthed, idet Periodiciteten for de ovennævnte me-
teorologiske Fænomener som bekjendt træder langt mindre
udpræget frem end Nordlysets og de magnetiske Perturba-
tioners. Nogle Forseg, jeg i denne Henseende har gjort,
skulle her i Korthed omlales.
Efter de Godthaab’ske meteorologiske Iagttagelser har
jeg i denne Ketning undersegt SJcymœngden og Cirrusslcyer-
nes Hyppiglicd; som bekjendt er disse sidstes Afhængighed
af Solpletperioden temmelig sikkert konstateret. De optiske
Fænomener, som ere kjendte under Navn af Ringe om Solen
og Maanen, Bisole etc., findes desværre kun yderst sparsomt
noterede i de Godthaabske Tabeller; ellers vilde muligvis
deres Hyppighed vise en vis Forbindelse med Nordlysets, da
jeg tidligere har kunnet paapege, at der' er Tegn til, at disse
Fænomener folge samme Periode som Solpletterne Q, livad
der iovrigt kun er en simpel Folge af Fjerskyernes Periodi-
citet, idet de nævnte Fænomener jo udelukkende skylde cirrus-
agtige Skyer deies Tilværelse.
For Slcymcengden i Godthaab har jeg ikke kunnet paa-
vise nogen Periode, hverken med Hensyn til de aarlige
Middeltal, eller til Antallet af klare Dage (Skymængde 0—0.3)
og overskyede Dage (Skymængde 3.7—4). Over dette Punkt
‘) Jfr. Wockenschrift fúr Astronomie, Meteorologie und Geogra-
phie 1874, Nr. 43. Fritz, Die Beziehungen der Sonnenflecken
zu den magu. und meteor. Erscheinungen, Pag. 219; Hahn,
Ueber die Beziehungen der Sonnenfleckenperiode zu meteor.
Erscheinungen, Pag. 129.
le peu de hauteur apparente de Paúrore pendant cette por-
tion du jour, c. á. d., le plus grand éloignement latéral qui
produit précisement l’effet de perspective auquel l’arc doit
son existence. Quand plus tard l’aurore polaire gagne en
hauteur, l’arc se transforme par cette méme raison en d’au-
tres types.
Comme on le sait, il y a de plus ou moins grandes
présomptions pour que les divers phénoménes météorologiques:
température, pluie, gréle, éléments anémologiques, nuages
libreux, etc., soient de méme que l’aurore polaire en correla-
tion apparente avec la fréquence des taclies solaires. Aprés
avoir vu quel est le cours de la période des aurores polaires
á Godthaab, il serait fort intéressant de rechercher si, con-
cernant les périodes éventuelles d’autres phénoménes météo-
rologiques, on pouvait démontrer le méme antagonisnre de
conditions que nous avons trouvé á propos de l’aurore bo-
réale. Pour ia part de Godthaab il surgit toutefois un ob-
stacle á paroille investigation, savoir, le briéveté de la série
des observations, car, chose connue, la péiiodicité des phéno-
ménes météorologiques précités est loin d’étre aussi nette-
ment marquée que celle de l’aurore polaire et des perturba-
tions magnétiques. Voici quelque recherches que j’ai laites
sous ce rapport.
Suivant- les observations météorologiques de Godthaab
j’ai étudié les variations dans la quantité de nuages et la
fréquence des cirrus; on sait que ces derniers ont une corré-
lation bien dument constatée avec la période des taches so-
laires. Les phénoménes optiques connus sous les noms de
halos solaire et lunaire, parhélies, etc, ne se trouvent mal-
heureusement notées que trés-rarement dans les tableaux de
Godthaab; autrement il serait peut-étre possible d’établir un
certain lapport entre la fréquence de ces phénoménes, et
celle de la lumiére polaire puisqu’en d’autres circonstances
j’ai réussi á rendre vraisemblable que ces phénoménes sui-
vent la méme période que les taohes solaires Q; ce qui d’ail-
leurs ne serait qu’une simple conséquence de la périodicité
des cirrus, puisque les phénoménes optiques, doivent leur exi-
stence exclusivement aux nuages fibreux.
Touchant la quantité de nuages á Godthaab, je n’ai pu
constater aucune période, pas plus en considérant les moyen-
nes numériques annuelles que les nombres des jours sereins
(quantité de nuages de 0 á 0.3) et des jours nuageux (quan-
‘) Voir Wochensclirift fur Astronomie, Meteorologie und Geogra-
phie 1874, Nr. 43. <Fritz, Die Bezieliungen der Sonnenflecken
zu den magn. und meteor. Erscheinungen, Pag. 219; Hahn,
Ueher die Beziehungen der Sonnenfleckenperiode zu meteor.
Erscheinungen, Pag. 129.