Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Blaðsíða 28

Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Blaðsíða 28
XXVIII Beliggenhed paa dens Overflade, livad der næppe er rimeligt, især naar det, som i foreliggende Tilfælde. gjælder et for- holdsvis saa langt Tidsrum som 14 Aar. Og selv om man antog. at denne Beliggenhed var kon- stant blot i Lebet af et Vinterhalvaar, kommer man heller ikke til noget Besultat, thi her vil Maaneskinsperioden dominere enhver anden muligt existerende Periode, og dette har især en uheldig Indflydelse, fordi Maaneskinsperioden og Tiden for Solens tilsyneladende Rotation kun ere et Par Dage for- skjellige i Længde. solaires ou l’on veut voir la source des aurores boréales, occupent constamment la méme position á la surface du soleil, ce qui est á peine probable, surtout quand il s’agit, comme dans le cas présent, d’un laps de temps relativement aussi long que 14 ans. Et méme en admettant que cette position ne soit con- stante que pendant un semestre d’hiver, on n’en arriverait pas plus pour cela á un résultat, car alors surviendra la période du clair de lune qui masquera toute autre période existante et elle exercera une influence d’autant plus fácheuse, qu’il n’y a qu’une différence d’environ deux jours entre la période du clair de lune et le cycle de la rotation apparente du soleil. Inden jeg gaar over til at omtale videre Undersogelser, vil det være nodvendigt at give nogle Oplysninger om Hr. Kleinschmidt’s Methode med Hensyn til Inddelingen og Op- tegnelsen af Nordlysets Fænomener og Faser. De af Iagt- tageren anvendte Symboler ere med faa Forandringer de nedenstaaende, og den vedfojede Betydning er givet med Hr. Kleinschmidt’s egne Ord. 1 = svag Lysning uden lcjendelig Form, undcrtiden udbredt over næsten hele Himlen. 2 = stærlcere Lysning, almindeligst samlet i mindre, slcylignende Partier. 3 = tœt Bue, bestaaende af en ensartet, tœt Lys- masse. 4 = JBue med Straaler, som slcyde ud og forsvinde, med eller uden Bevægelse til Siden. 5 = adspredte Straaíer og Straalebundter hist og her opflammende og forsvindende. 6 = Straaler i tætte Bældcer; Bevægelse dels i St/raa- lerne, dels i liækken som et Hele. <oS "cD fc/D 7 = Straaler i en staaende Ræklce fra NE gjennem Zenitli mod SW. 8 = en Blanding af flere af disse Former, isœr 2, 5 og 6, samtidige eller slciftende. f = stœrlc; ff = meget stœrlc; v = levende; vv = megei levende; 3- eller 42 = dobbelt Bue; z = i Nærheden af Zenith eller onikring Zenith; t = over hele Himlen. Desuden er undertiden angivet Himmelegnen, hvor Formerne optræde; livor denne ikke udtrykkelig er tilfoiet^ er áltid den sydlige llalvdel af Ilimlen underforstaaet. Om Hovedformerne giver Hr. Kleinscumidt endvidere folgende nærmere Meddelelser: „Formen 1 ligner ofte paa en skuffende Maade det forsvindende Dagslys, saa at man kun af dens Sted og Tiden V Avant de passer aux autres recherches dont j’ai á parler, il est nécessaire de donner quelques éclaircissements sur la méthode adoptée par Mr. Kleinschmidt pour classer et désigner les phénoménes et phases de l’aurore boréale. Les symboles employés sont, á peu de changements prés, les suivants et la signification qui y est attachée, est citée textuellement de Mr. Kleinschmidt. 1 = lueur faible sans forme bien dcfinie, s’étendant parfois sur la presque totalité du ciel; i 2 = luewr plus marquée, ■ généralement amassée par tachesplus ou moins grandes ayant Vax>parence de nuages; j 3 = arc compact formé d’une masse lumineuse homo- ' géne et serrée; 4 = arc dardant dcs rayons fugaces avec ou sans mouvement latéral; 5 = rayons épars et faisceaux de rayons ga et Id, qui . s’embrasent, puis s’évanouissent; 6 = rayons par bandes serrées; mouvcment tantðt dans les rayons mémes, tantot dans l’ensemble de la rangée; 7 = rayons rangés debout dans une bande dirigée du NE par le zénith au SW; 8 = mélange de plusieurs de ces formes surtout 2, 5 et 6, simidtanément ou d tour de role. f = fort; ff = trés-fort; v = vif; vv = trés-vif; 32 ou H = arc double; z = dans le voisinage du zénith ou autour dc ce point; t = couvrant tout le ciel. Outre cela on trouve quelquefois indiquée la région du ciel ou apparaissent les types; á moins d’une insertion ex- plicite de cette indication, c’est toujours de l’hémisphére méridional du ciel qu’on doit l’entendre. Voici des remarques plus détaillées que fait Mi-.Klein- schmidt au sujet des formes principales: „Le type 1 ressemble souvent, á s’y méprendre, au crépuscule en sorte que sa position azimuthale et l’heure C
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60

x

Meteorologisk årbog

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Meteorologisk årbog
https://timarit.is/publication/241

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.