Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Side 28
XXVIII
Beliggenhed paa dens Overflade, livad der næppe er rimeligt,
især naar det, som i foreliggende Tilfælde. gjælder et for-
holdsvis saa langt Tidsrum som 14 Aar.
Og selv om man antog. at denne Beliggenhed var kon-
stant blot i Lebet af et Vinterhalvaar, kommer man heller ikke
til noget Besultat, thi her vil Maaneskinsperioden dominere
enhver anden muligt existerende Periode, og dette har især
en uheldig Indflydelse, fordi Maaneskinsperioden og Tiden
for Solens tilsyneladende Rotation kun ere et Par Dage for-
skjellige i Længde.
solaires ou l’on veut voir la source des aurores boréales,
occupent constamment la méme position á la surface du
soleil, ce qui est á peine probable, surtout quand il s’agit,
comme dans le cas présent, d’un laps de temps relativement
aussi long que 14 ans.
Et méme en admettant que cette position ne soit con-
stante que pendant un semestre d’hiver, on n’en arriverait
pas plus pour cela á un résultat, car alors surviendra la
période du clair de lune qui masquera toute autre période
existante et elle exercera une influence d’autant plus fácheuse,
qu’il n’y a qu’une différence d’environ deux jours entre la période
du clair de lune et le cycle de la rotation apparente du soleil.
Inden jeg gaar over til at omtale videre Undersogelser,
vil det være nodvendigt at give nogle Oplysninger om Hr.
Kleinschmidt’s Methode med Hensyn til Inddelingen og Op-
tegnelsen af Nordlysets Fænomener og Faser. De af Iagt-
tageren anvendte Symboler ere med faa Forandringer de
nedenstaaende, og den vedfojede Betydning er givet med
Hr. Kleinschmidt’s egne Ord.
1 = svag Lysning uden lcjendelig Form, undcrtiden
udbredt over næsten hele Himlen.
2 = stærlcere Lysning, almindeligst samlet i mindre,
slcylignende Partier.
3 = tœt Bue, bestaaende af en ensartet, tœt Lys-
masse.
4 = JBue med Straaler, som slcyde ud og forsvinde,
med eller uden Bevægelse til Siden.
5 = adspredte Straaíer og Straalebundter hist og her
opflammende og forsvindende.
6 = Straaler i tætte Bældcer; Bevægelse dels i St/raa-
lerne, dels i liækken som et Hele.
<oS
"cD
fc/D
7 = Straaler i en staaende Ræklce fra NE gjennem
Zenitli mod SW.
8 = en Blanding af flere af disse Former, isœr 2,
5 og 6, samtidige eller slciftende.
f = stœrlc; ff = meget stœrlc; v = levende; vv =
megei levende; 3- eller 42 = dobbelt Bue; z = i Nærheden
af Zenith eller onikring Zenith; t = over hele Himlen.
Desuden er undertiden angivet Himmelegnen, hvor
Formerne optræde; livor denne ikke udtrykkelig er tilfoiet^
er áltid den sydlige llalvdel af Ilimlen underforstaaet.
Om Hovedformerne giver Hr. Kleinscumidt endvidere
folgende nærmere Meddelelser:
„Formen 1 ligner ofte paa en skuffende Maade det
forsvindende Dagslys, saa at man kun af dens Sted og Tiden
V
Avant de passer aux autres recherches dont j’ai á
parler, il est nécessaire de donner quelques éclaircissements
sur la méthode adoptée par Mr. Kleinschmidt pour classer
et désigner les phénoménes et phases de l’aurore boréale.
Les symboles employés sont, á peu de changements prés,
les suivants et la signification qui y est attachée, est citée
textuellement de Mr. Kleinschmidt.
1 = lueur faible sans forme bien dcfinie, s’étendant
parfois sur la presque totalité du ciel;
i 2 = luewr plus marquée, ■ généralement amassée par
tachesplus ou moins grandes ayant Vax>parence de
nuages;
j 3 = arc compact formé d’une masse lumineuse homo-
' géne et serrée;
4 = arc dardant dcs rayons fugaces avec ou sans
mouvement latéral;
5 = rayons épars et faisceaux de rayons ga et Id, qui
. s’embrasent, puis s’évanouissent;
6 = rayons par bandes serrées; mouvcment tantðt dans
les rayons mémes, tantot dans l’ensemble de la
rangée;
7 = rayons rangés debout dans une bande dirigée du
NE par le zénith au SW;
8 = mélange de plusieurs de ces formes surtout 2, 5
et 6, simidtanément ou d tour de role.
f = fort; ff = trés-fort; v = vif; vv = trés-vif;
32 ou H = arc double; z = dans le voisinage du zénith
ou autour dc ce point; t = couvrant tout le ciel.
Outre cela on trouve quelquefois indiquée la région du
ciel ou apparaissent les types; á moins d’une insertion ex-
plicite de cette indication, c’est toujours de l’hémisphére
méridional du ciel qu’on doit l’entendre.
Voici des remarques plus détaillées que fait Mi-.Klein-
schmidt au sujet des formes principales:
„Le type 1 ressemble souvent, á s’y méprendre, au
crépuscule en sorte que sa position azimuthale et l’heure
C