Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 27

— 387
om man fra Læsning ved, hvorledes Islænderne sædvanlig kul-
tivere deres Tun, saa faar man dog først ved Selvsyn et Indtryk
af, hvor overordentlig besværlig og kostbar denne Bearbejdnings-
maade er. Manden, vi saa, havde en Dreng til at hjælpe sig
med Arbejdet. Efter at Manden havde afskaaret Grønsværen paa
det tuede Tunstykke, som skulde jævnes, kørte Drengen paa en
Trillebør de ca. 4” tykke Græstørv sammen i Bunker. Det paa
den Maade for Grønsvær befriede Jordstykke blev derefter jæv-
net og løsnet ved Hjælp af Skovl og Spade, hvorefter Jorden
blev belagt med et Lag af Torskekranier, gamle Klude og andet
Affald fra Husholdningen. Oven paa det saaledes gødede Jord-
stykke bleve Græstørvene saa atter udbredte.
I Sandhed en besværlig Kulturmetode, men til Gengæld et
Arbejde, der bærer gode Frugter, thi der er en forbavsende For-
skel paa Udbyttet af det tuede og det jævnede Tun, for ikke at
tale om Forskellen mellem Udbyttet paa Tunet og de uden for
dette liggende Arealer, naar disse da ikke ere Enge. Jeg kom-
mer senere nærmere ind paa Behandlingen af Tunene og har
kun nævnt dette, fordi det var det første Landbrugsarbejde, vi
saa udført paa Island, og fordi Islænderne fra gammel Tid ha-
ve behandlet deres Græsmark paa denne Maade.
Ogsaa skal nævnes et Besøg paa Øen Viåø, som i Følge
Ejerens Udsagn er ca. 500 Dagsletter stor (en Dagslet regnes i
Almindelighed til 900 □ Favne eller 8100 □ Alen, dog regnes
for Engene og de udyrkede Arealers Vedkommende en Dagslet
til 1600 □ Favne eller 14400 □ Alen, altsaa paa det nærme-
ste en Td. Land). Denne næppe 300 Tdr. Land store 0 købtes
for faa Aar siden for godt 30000 Kr. Nu holdes her en Be-
sætning paa 54 Malkekøer, vist nok det største Koantal i en is-
landsk Besætning. Mælken sælges til Reykjavik for 16 å 18 Øre
Potten, altsaa en Pris dobbelt saa høj som den, vi opnaa paa
vore Andelsmejerier.
At der under saadanne Omstændigheder kan drives et sær-
deles lønnende Mejeribrug paa Vi5ø er jo utvivlsomt, men lige
saa sikkert er det, at man ikke maa tage Hensyn hertil, naar
det gælder om at faa et Indtryk af, hvorvidt Mejeribrug i større
Udstrækning vil være lønnende for Island. Forøvrigt var det
meget fornøjeligt at se den udmærkede — efter dansk Mønster
opbyggede — Kostald paa ViQø, og nægtes skal det ikke, at jeg
forbavsedes meget ved at finde en saadan Stald og en saa stor