Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 30

390 —
Ærteblomstrede gjordes Forsøg med Hvid- og Rødkløver, Vikke,
Hestebønne og Lupin.
Af Kartofler er der i 1902 avlet fra 60—70 Centner pr. Td.
Land for de mindst yderige Sorter, og 160—170 Centner pr. Td.
Land for de bedste Sorters Vedkommende. Altsaa for de bedst
ydende Sorter et Udbytte ikke saa lidt over Danmarks Middel-
udbytte. Det viste sig i 1902, at de Kartofler, som gave det
største Udbytte, vare i mange Tilfælde dem, som vi herhjemme
betragte for de bedste Spisekartofler, saaledes stod Ȯggeblom-
me« som Nr. 1, hvad Udbytte angaar.
Turnips giver et rigtig godt Udbytte, nemlig fra 382 indtil
671 Centner pr. Td. Land, derimod have de prøvede Runkel -
roer givet et daarligt Resultat, lavest 33 og højest 69 Centner
pr. Td. Land. I 1903 er der af Turnips avlet højest ca. 490
Centner, lavest ca. 280 Centner og som Middeludbytte ca. 350
Centner pr. Td. Land. Resultatet af Dyrkningsforsøg med Kaal-
rabi, som første Gang foreligger 1903, viser, at der ikke kan avles
saa store Afgrøder af Kaalrabi som af Turnips, men til Gengæld
give de lavest ydende Sorter af Kaalrabi lidt mere end de til-
svarende af Turnips, saa Gennemsnitsudbyttet bliver omtrent
340 Centner pr. Td. Land.
I 1904 har baade Turnips og Kaalrabi givet et større Ud-
bytte end i 1903. Af Kaalrabi viser en saakaldt Trondhjems-
Kaalrabi sig alle de øvrige Sorter langt overlegen, og af Trond-
hjems-Kaalrabi have igen de efter islandsk Frø avlede givet det
største Udbytte, nemlig 33734 Pd. pr. Dagslet eller godt 560
Centner pr. Td. Land, medens den lavest ydende af de andre
Sorter kun har givet ca. 200 Centner pr. Td. Land. Turnips-
sorternes Gennemsnitsudbytte liggel for 1904 ved ca. 30000 Pd.
pr. Dagslet eller ca. 520 Centner pr. Td. Land.
I Beretningen for 1904 findes en Opgørelse over Dyrknings-
forsøg med 19 forskellige Kartoffelsorter i Aarene 1901 —1904.
Middeludbyttet af disse 19 Sorter har for de 4 Aar været hen-
holdsvis 9900, 7000, 6400 og 9600 Pd. pr. Dagslet. Middelud-
byttet af alle 19 Sorter har for de 4 Aar været 8209 Pd. pr.
Dagslet eller godt 70 Tdr. pr. Td. Land. I 1904 er der ikke gjort
Forsøg med Runkelroer.
Naar jeg har omtalt disse Rodfrugtforsøg lidt udførligt, er
det blandt andet, fordi det er noget forholdsvis nyt at betragte
Rodfrugterne paa Island som Markplanter. Dernæst maa det