Atlanten - 01.01.1904, Page 81
— 441
nye Farer, man udsætter sig for ved at vandre ud, saa er der
til Gengæld andre, man slipper for.
Tænk paa, hvilken herlig Ting det er at slippe nogenlunde
fri for det barske, nordiske Klimas utaalelige Forkølelsessyg-
domme. Endnu vigtigere er det, at Europæeren eller rettere
Europæerens Børn i Dansk-Vestindien er forskaanede for de
hærgende og ødelæggende Børnesygdomme. Skarlagensfeber,
Difteritis og Mæslinger kendes derude næsten kun af Navn.
I forrige Aarhundrede var det en meget risikabel Sag at
rejse til de varme Lande, selv til saadanne, hvor Europæeren
havde Overtaget og var Herre over de Faktorer, af hvilke de
sanitære Forhold den Gang antoges at være afhængige. Jeg
tænker særlig paa Spørgsmaalet, om der fandtes store Sumpe
eller andre stillestaaende Vandpytter. Thi indtil dé allersidste
Aar af forrige Aarhundrede indskrænkede vort Kendskab til
Koldfeberens Aarsag sig væsentligst dertil, at man var enig om
at give den Navnet Sumpfeber og anerkende, at den gjorde sin
rigeste Høst i Nærheden af store Sumpe, medens man var mere
i Sikkerhed paa tørt og højt liggende Steder og kunde undgaa
den ganske oppe i Bjærgene. Man forestillede sig almindelig,
at den skyldtes giftige Uddunstninger fra Sumpene, der især
ved Aftenstid bredte sig ind i de Boliger, der laa for nær ved
Sumpene, eller angreb Rejsende, der havde maattet søge Teltleje
for en Nat i de farlige Omgivelser.
Men det var kun taagede og ubestemte Forestillinger, man
havde om det formodede Smitstof (Miasma), der antoges knyttet
til Sumpenes Uddunstninger. Ligesom Datidens Brøndgravere
troede, at der paa Bunden af Brønden lurede et Fantasidyr
(»Basilisken«), om hvilket vi i vore Dage véd, at dette »Dyr«
er den irrespirable og derfor dræbende Kulsyre, og ligesom man
i samme Periode troede paa »Vampyrer«, der sugede Natte-
vandrerens Blod, saaledes tænkte man ogsaa om Sumpfeberen,
der kunde suge Blodet ud af Kinderne paa dem, der levede for
nær ved Sumpene.
Man vidste intet bestemt om Aarsagsforholdene.
Hvor Sumpene udtørredes ved Dræning eller Tilplantning,
der forsvandt ogsaa Sumpfeberen, saaledes som vi herhjemme
have set den forsvinde — sidst fra Lolland og Lyngbyegnen.
Allerede i Oldtiden er det bleven paastaaet, at Malaria skyld-
tes Insektstik (Columella, Varro, Vitruvius), en Tro, der