Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 93

— 453 —
men at hans kongelige Tanke og Følelse med samme Styrke og
Varme omfatter Islands Land og Folk.
Hans Majestæt Kong Frederik VIII leve!
Et nifoldigt Hurra ledsagede denne Skaal, hvorefter Or-
kestret spillede den danske Nationalsang, der paahørtes staaende.
Inspektør P. Feilberg, Søborg, holdt derefter den egentlige
Festtale, som vi gengive efter Talerens Manuskript:
De tilstedeværende Herrer fra Island have snart afsluttet en
Udflugt til Danmark, der i kort Tid har bragt mange veks-
lende Billeder — for kort Tid og for mange Billeder ville De
maaske sige!
For 10 Aar siden paa denne Dag afsluttede jeg mine Rejser
paa Island; det var hos Olafur Olafsson i Lindarbæ (Rangårvalla
Syssel), tæt ved den bekendte store »Safamyri«, som det var
mit Ønske at se, efter at jeg i de foregaaende Maaneder havde
færdedes fra Seydisfjord over EiQar, MoSruvellir, Holar, Olafs-
dalur, Hvanneyri og mangfoldige andre Steder.
En forunderlig Færd var det, efter at jeg 20 Aar forud (1876
og 77) havde rejst i de samme Egne — forunderligt, som et
Eventyr af Tusend og een Nat, at finde alle Lag af Befolknin-
gen optagne af Einar Asmundsons Tanker: »Um framfarir Is-
lands« — de samme Egne og det samme Folk altsaa, som
under mit første 2 Somres Ophold endnu tilsyneladende stod
ret koldt og ligegyldigt overfor disse Livsspørgsmaal.
Tilsyneladende dog kun! Vistnok var alt lagt tilrette
forud, ligesom naar Bøgeskoven her i Danmark springer ud;
den ene Dag kan alt være koldt og øde, den næste, med en
mild Foraarsregn, bringe friske Skud og grønne Blade; men
hvilket mægtigt Arbejde er ikke gaaet forud, skjult i Rødder,
Stamme og Efteraarets Knopper. — Imellem de to Rejser laa
for Island Løvspringstiden — rig, lys og forunderlig! Før til-
bage, nu fremad var Øjet vendt!
De ville i denne Tid have følt, at der er Grænser for, hvad
man kan modtage — et lidt længere Ophold kunde maaske
vise Dem, at der er Grænser, og det endda ret skarpe Grænser,
for hvad man kan udføre!
Et lille Billede fra Tiden for 30 Aar siden vil oplyse dette
for vort Vedkommende; vi vare dengang paa Vej til at blive
Hollændere, drømte om at forvandle vore Vige, Søer og Sunde