Atlanten - 01.01.1904, Side 95

455 —
men jeg er af Hjertet knyttet og i Tanken bundet til gode is-
landske Hjem, hvor venlig Velkomst og klare Øjne lyse op i
mørke, sludfulde Dage.
Det blev altsaa min Glæde og Lykke at se Foraarets Gen-
nembrud paa Island — saaledes som Deres Digter Jonas Hall-
grimsson skildrer det: »Véd da Ingen, at den hvide 0 — endnu
har en Vaar« etc.; blandt Betingelserne, han sætter for Vaarens
Komme, er: »haabe paa det Gode«; Haabet og Troen beskæm-
mer Ingen, det ses bedst gennem alt, hvad der i den sidste
Menneskealder er udrettet.
Foreningen »De danske Atlanterhavsøer« kan da med
god Grund bringe sin Lykønskning til: »Godt begyndt« og gen-
nem mig udtale Haabet om, at Island fremtidig, som hidtil, maa
finde Veje og Midler til Fremskridt, — og dertil yde sin Med-
virkning, hvor Forholdene tillade det — alt paa Grundlaget:
Hjælp til Selvhjælp.
Det er Aandens Styrke,
Der binder Venskabs og Broderbaand
Mellem dem, som Havet adskiller.
Vi sende vort trofaste Venskab og hjertelig Tak
Igen til vore Venner hinsides Havet.
Saaledes lyder Indskriften paa det omdelte Billede, som De
se! kun langt finere og smukkere i det formrige islandske Sprog
end i det bøjnings-fattige danske, men lige passende nu for
Retningen: Danmark—Island som forud for Vejen: Island—
Danmark.
Vor hjerteligste Tak da for Deres trofaste Arbejde og
vort bedste Ønske for dets Fremgang og Lykke.
Forsamlingen sang derpaa følgende af cand. mag. Olaf Han-
sen forfattede Sang:
Mel.: Langt højere Bjærge ....
Du ligger som Askepot gemt i en Krog,
endskønt du af Herser er baaren,
og lang har dig Vinteren været, men dog
har trofast du biet paa Vaaren
med Blus paa dit Hvælv og med Strøm i din Elv,
med Kamp gennem Aar for at være dig selv.