Atlanten - 01.01.1904, Side 96

— 456 —
Hvormange har baaret en Byrde som du
i tavse og trykkende Tider?
Men rank du dig holder i Ryggen endnu,
og djærvt for dit eget du strider.
For intet blev ikke dit Mærke en Falk —
Nu skænke dig Skæbnen en gyldnere Kalk.
En Vagt skal du have i Tinget, hvis Navn
er nynnet af Øxeaas Vande,
hvis Glans gennem Tiden har lyst som en Bavn
og kastet sit Skær over Strande.
Det lede paa Tankernes prøvende Hov
dig ind gennem Fremskridtets Almannagjau.
Vær hilset, I Mænd, der skal grunde det ny,
som Sønner og Døtre skal rejse!
Engang vil det komme, det signede Gry,
da Taget mod Himlen skal knejse.
Og stuvede Skibe skal stævne fra Strand,
naar Fosserne maler med mere end Vand.
Bring Hilsener hjem til det Fremtidens Land,
der gemmer sig hen under Polen!
Og Landslykken være jer Lovsigemand,
naar Skyerne skjuler jer Solen.
En Røst vil vi høre deroppe fra Nord,
som blander sit Løsen i Folkenes Kor.
Paa det islandske Altings Vegne talte Sysselmand Stein-
grimur Jonsson, hvis Tale vi her gengive efter et stenografisk
Referat:
Jeg vil tillade mig med nogle Ord at bringe en dybtfølt
Tak for den Skaal, som blev udbragt, og for den glimrende og
festlige Modtagelse her, som blev et værdigt Led i den ganske
enestaaende Modtagelse, vi islandske Altingsmænd have faaet her
i Danmark. Denne Tak er dobbelt fra vor Side, fordi Ind-
bydelsen til Festen udgik fra en Forening, som bl. a. har sat
paa sit Program at arbejde for Islænderne og for Fremskridt i
Island, og hvorfor Skaalen blev udbragt af Islands Ven, In-
spektør Feilberg.
Naar jeg tænker paa den Modtagelse, vi have faaet her i
Landet, saa maa jeg sige, at den for os virkelig har været ene-
staaende. Vi havde ventet meget; vore Forventninger vare
spændte, men Modtagelsen overgik dog alle vore Forventninger.