Atlanten - 01.01.1904, Síða 97

— 457 —
Alle uden Undtagelse, fra Kongen og Consejlspræsidenten
ned til Stodderne og Gadedrengene, have mødt os med samme
Elskværdighed, samme Venlighed; og Landet selv har smilet
mod os; det har alt forenet sig til at gøre os denne Rejse til
et sandt Triumftog.
Men desværre, vi ere ikke Imperatorer, ikke vante til at
køre i Triumf til daglig. Men et er sikkert, at vi alle have For-
nemmelsen af noget stort ved dette. Det er for os, som om der
var grebet om vort Hjerte med en varm Haand, et varmt Haand-
tag, som jager en Strøm af Blod op fra Hjertet, som sætter vor
Følelse i Bevægelse, som skærper vore Tanker og giver Fanta-
sien Flugt. Og, mine Herrer, vi kunne være taknemlige. For
Island og for os Islændere gælder paa Sjælelivets Omraade den
samme Lov som andre Steder, Inertiens Lov: Der vil under-
tiden komme over En i de lange mørke Nætter en Sløvhed,
en Træghed; det kan gøre godt at faa en Impuls som denne.
Vi Islændere ere Mindernes Folk, og vi ere eller have i det
mindste været det i saa høj en Grad, at det er blevet os be-
brejdet. Man har sagt til os: I falde i Staver over Jeres For-
tid, I glemme Nutiden og I glemme Fremtiden. Det er selv-
følgelig tildels berettiget. Men jeg vil dog tillade mig at paastaa,
at denne Mindernes Dyrkelse fra vor Side for det første er for-
klarlig og for det andet ogsaa har sine gode Sider.
Det er let forklarligt, at vi elske vore Minder; thi hvad
enten vi se hen til den voldsomme Kraft og Styrke, Land-
nåmsmændene, de norske Vikinger, udviklede, da de koloniserede
Landet, eller vi se hen til Islands Udvikling fra Vikingetiden,
fra den blodige Egil, der tilmed var en glimrende Skjald, ned
til Snorre Sturluson, ned til ham, Videnskabsmanden og Seeren,
den slebne Hofmand og Politiker, den højtdannede Aristokrat
— have vi for vore Øjne en høj Kultur, som vi maa, ere nødte
til at beundre og elske. Og hvis vi ikke havde den, var det
ikke til at leve i Island.
Men denne Mindernes Kultus har ogsaa for mig sine gode
Sider. For mig have vi den historiske Mission at opretholde den
nordiske Kultur paa de højere Breddegrader, op imod Polar-
kredsen. Det er en Mission, som er vanskelig, men den er
ikke umulig. Det have for det første vore Forfædre vist; og for
det andet er der saamange Ting, som vise, at der ere uanede
Rigdomme og Skatte at løfte i vort kære Fædreland, Island.