Atlanten - 01.01.1904, Side 101

— 461
Vore kære Hædersgæster fra Island have i denne, for dem
næsten alt for anstrængende Tid dog sikkerlig fundet Øjeblikke,
i hvilke de have kunnet sende en kærlig Tanke til deres Egne,
hjem til Børnene og til Kvinderne, som nu styre alt, og som
— forhaabentlig godt — ville tilendebringe Høsten, saaledes som
de saa ofte have gjort tidligere, naar Mændene færdedes ude —
paa Tinge, paa Handelsrejser, eller i Fjældene, langt fra Hjemmene.
Vi sende en venlig Tanke med til disse udmærkede Kvin-
der, som have forstaaet at indgyde os saa dyb en Respekt.
Den islandske Kvinde er i mange Henseender fuldt ud
Mandens Lige. Deroppe behøver man ikke at sætte nogen
Kvindeemancipationsbevægelse i Gang for at stille hende paa
den Plads, der tilkommer hende. Hun staar der, ved Man-
dens Side, som hun har staaet i Aarhundreder.
Saa bede vi danske Islandsfarere, som have lært at elske
Landet og holde af dets Befolkning, da vore Hædersgæster med-
bringe til Hjemmene en inderlig Tak for de lyse Minder, vi have
hjembragt derfra, og for alt, hvad vi have lært.
Vi bede alle de Tilstedeværende med os raabe et Leve
for de islandske Hjem — for Ungdommen, der i sig
bærer Spiren til Islands fremtidige Storhed — og for Kvin-
derne, af hvilke vi glæde os over her at se enkelte Repræsen-
tanter, som selv ville kunne modtage vor Hyldest.
Vi udbringe et Leve for den islandske Kvinde med Ønsket
om, at naar der næste Gang varsles ind til et stort Stævne af
Danske og Islændere, hun da maa være med — fint og fast
— at knytte Baandet mellem Island og Danmark.
Leve den islandske Kvinde!
Som Vicepræsident for Foreningen »De danske Atlanter-
havsøer« udtalte Professor Westermann dernæst følgende:
Mine Damer og Herrer!
Da det er overdraget mig at tale for vor Forenings Repræ-
sentanter paa Island, vil jeg tillade mig at benytte Lejligheden
til at gøre lidt Propaganda for Foreningen. Det kunde nu
maaske synes mindre smagfuldt at gøre det her, men jeg skal
tillade mig at minde om, at det netop — i alt Fald foreløbig —
er Repræsentanternes vigtigste Opgave at gøre Propaganda, og jo
bedre dette lykkes for dem, desto mere Tak ere vi dem skyldige.