Atlanten - 01.01.1904, Page 116

— 476 —
havde mødt paa denne Kyst. De flygtede dog bort, og man har
senere aldrig truffet Eskimoer Nord for 66° n. Br.
Nu levede Tanken om at eftersøge »Østerbygden« op igen,
og den danske Stat sendte Kaptajn V. A. Graah i Konebaad fra
Vestkysten rundt Kap Farvel Nord paa, da man af Erfaring
vidste, at gennem Isen vilde det næppe lykkes fra Farvandet ud
for Kysten at naa ind til denne. Han listede sig frem indenfor
Isen, tæt langs Land, under haard Kamp med Isen, og plantede
det danske Flag paa »Dannebrogsøen« paa 65° 15' 36" n.
Br. den 18. August 1829, uden at have truffet Nordboer og
uden at være naaet op til Eskimostammerne ved Angmagssalik.
Vi skulle iøvrigt ikke nærmere omtale flere Forsøg paa i
det 19. Aarhundrede at komme ind til Kysten paa sydlig Bredde.
Den anden tyske Nordpolsekspedition i 1869—70 til den
nordlige Del af Østkysten, under Koldewey og Payer, opnaaede
anderledes betydelige Besultater. Det ene Skib, »Hansa«, for-
liste paa 71° n. Br., og Besætningen drev i 7y2 Maaned Syd
paa med Isen til de sydligste danske Besiddelser paa Vestkysten,
medens man fra det andet Skib, »Germania«, udforskede
Kysten mod Nord, lige til man i Foraaret 1870, den 15.
April, naaede Kap Bismarck paa 77° n. Br. Dette var det
nordligste Punkt, som nogen Europæer hidtil havde betraadt paa
Grønlands Østkyst.
Nu fulgte paa sydligere Bredder Gustav Holm’s Konebaads-
ekspedition til Angmagssalik (1883—85), A. E. Nordenskidid’s
Landgang ved Angmagssalik (den 4. September 1883), hvilket
Sted nuværende Viceadmiral Wandel allerede i 1879 havde paa-
peget som det rimeligste Sted at søge Landgang, Fridtjof Nansen’s
Landgang paa og derpaa følgende Skifærd over Indlands-
isen (1888), Ryder’s Ekspedition til Scoresbysundegnene (1891—92),
Amdrup’s Ekspeditioner til Kortlægning af Kysten mellem Holms
nordligste Punkt og Scoresbysund (1898—99 og 1900) samtidig
med Hartz (1900) med »Skibsekspeditionen« om Bordi »Antarctic«
udforskede Egnene ved de store Fjorde nord paa. Her havde
Professor Nathorst været med samme Skib i 1899 og bl. a. ud-
dybet Undersøgelserne af Landet Nord og Syd for Franz Josefs-
fjorden, hvor ogsaa Svenskeren Kolthoff har foretaget zoologiske
Undersøgelser.
Efter Amdrupekspeditionens heldige Gennemførelse var saa-
ledes Grønlands Østkyst, lige fra Kap Farvel paa 59°