Atlanten - 01.01.1904, Side 118

478 —
gik en Passage, den saakaldte Peary-Kanal. Peary, der i 1892
over Indlandsisen havde naaet Independence Bay ved 81° 37'
n. Br. paa det grønlandske Kontinents nordligste Del, kom, som
bekendt, ikke helt ned ved Kysten, men saa kun fra Navy-
Klippen i de første Dage af Juli ubrudt Havis, saa langt Øjet
rakte. Han mente dog at kunne slutte, at Peary-Kanalen var
til, skønt han ikke kunde følge den mod Vest til dens Udmun-
ding. Ogsaa Løsningen af dette Spørgsmaal vil Mylius Erichsen
forsøge, ikke blot fordi det i ren geografisk Henseende har sin
Interesse, men fordi det maaske er den Vej, ad hvilken
Moskusoksen, Bensdyret og Ulven — og i disses Spor
Eskimoerne ere indvandrede fra det arktiske Amerika til
Nordgrønland, for derfra at udbrede sig, bl. a. ned langs Øst-
kysten, i hvert Fald til Scoresbysund.
Eskimoernes Indvandring i Grønland er et af de store
interessante Spørgsmaal, som endnu ikke helt er løst.
Kom de mørkhudede, skævøjede og sorthaarede Folk, som
i det 14. Aarhundrede lagde »Vester«- og »Østerbygden« øde,
og efter hvis Optræden Nordboerne forsvandt, kom de fra Nord
eller Syd? Kom de fra Egnen ved Smith-Sund, rundt Grønlands
Nordkyst, ned langs Østkysten og videre om paa Vestkysten,
følgende til at begynde med det meget smalle Strøg nedenfor
den evige Is, langs hvilket Moskusoksen og Ulven havde fundet
Vej paa deres Vandring fremad, fremad mod Egne, hvor disse
Dyrs Instinkt sagde dem, at der var Udsigt til bedre Føde —
eller kom de fra Nordgrønland først ned langs Vestkysten, hvor
de fandt gode Eksistensbetingelser, forlod de siden disse og gik
de, følgende deres indre Trang til Vandringer, rundt Grønlands
Sydkyst videre Nord paa — eller kom de endelig, Flok paa
Flok, frem ad begge Veje?
Egnene ved Scoresby Sund synes, efter Mylius Erichsens
Mening*) at danne: »en Sydgrænse for Nord fra kommende
Dyrearter og Eskimoers Eksistensmuligheder og Udbredelse; thi
den af Amdrup kortlagte Kyststrækning fra Scoresby
Sund til Egnene lidt Nord for Angmagssalik — Strækningen
over for Island — egner sig næppe til Opholdssted eller Passage
for planteædende Landpattedyr (paa hvilke man gør Jagt) eller
for Eskimoer.
’) Kfr. »Geografisk Tidsskrift«, 18. Bind, V. Hefte, 1906.