Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 136

— 496 —
Odådahraun, Nord for VatnajSkull. Vinteren derefter tilbragte
han paa Studierejser i Tyskland, hvorefter han i 1885 vendte
hjem for at foretage nogle mindre Udflugter. Den derpaa føl-
gende Vinter studerede han i Italien, i 1886 og 1887 besøgtes alle
Fjordene paa Vestlandet, i 1888 og 1889 undersøgtes det Indre:
Kølvejen, Thjorsaadalen og Vestranden af Vatna J8kull samt
Egnene der omkring (Fiskivotn). I 1890 var han paa Sne-
fjældsnæs paa Vestlandet og i Dala Syssel. I 1891 og 1892 gjorde
han mindre Udflugter i Højlandene og fik i de samme Aar Tid
til at gøre Studierejser i Tyskland og Sverig. I 1893 og 1894
undersøgtes Skaptafellssyslerne og Egnen ved Vatnajoklens Syd-
og Østside. I 1895 var han i den nordøstlige Del af Landet
(Langanæs og Melrakkasletten), i 1896 besøgtes Øfjords- og
Skagefjords Sysler paa Nordlandet samt Egnene i det Indre ved
Hofsjøklens Nordrand. I 1897 berejste han det sydlige Lavland
for at studere Virkningerne af Jordskælvet i 1896. Endvidere
berejstes samme Aar Hunavatns Syssel paa Nordlandet, endelig
afsluttedes i 1898 den systematiske Islands-Undersøgelse i Egnene
ved Langjoklens Vestside.
Der var for Thoroddsens Vedkommende ikke Tale om kost-
bart og vel udstyrede Ekspeditioner Dertil var der ikke Raad,
og det kneb ofte at skaffe de smaa Bevillinger, som vare nød-
vendige. Det islandske Alting og Rigsdagen have afholdt de fleste
Udgifter; men ogsaa private have vist Undersøgelserne Velvillie,
Oskar Dickson og Etatsraad Gamél have saaledes ved enkelte
Lejligheder ydet ham Støtte. Det, der blev ydet, var dog util-
strækkeligt, naar der var Tale om at rejse i et Land som Island,
hvor Rejsemaaden er uhyre kostbar. Thoroddsen har derfor af
sine egne Midler ofret ikke ubetydeligt for at kunne føre sin
Livsopgave fremad til Endemaalet.
Aldrig svigtede Modet ham, aldrig gav han tabt; utrættelig
arbejdede han videre med en sjælden Energi og Dygtighed.
Da han endelig i 1901 kunde fremlægge sit geologiske
Kort, bekostet af Carlsbergfondet, blev der da ogsaa fra alle
Sider ydet ham varm Anerkendelse. Ikke blot var han efter-
haanden bleven Æresmedlem eller korresponderende Medlem af
forskellige udenlandske Selskaber; men han var ogsaa bleven
hædret med Guldmedailler, bl. a. af Videnskabens Selskab i
Stockholm. Ogsaa her hjemme fandt han Anerkendelse. Alle-
rede i 1894 var han bleven udnævnt til Æresdoktor ved Univer-